114 / 278
M O R SK A B ST EA TR ET
103
mentlig i Slægt med de danske Pricer), havde haft
Lejlighed til at vise sine Ridekunster for Frederik VI
i W ienerkongressens Dage. Intet var derfor naturli
gere, end at han søgte til det forjættede Land, hvor
saa mangen Kunstmager før ham havde fundet et gæst
frit Asyl. Han fik Lov til at optræde baade i Jægers
borg Dyrehave og i Hovedstaden, og opslog sin Ride
bane paa Vesterbro Nr. 76 B, ikke langt uden for
Porten. Ved den første Forestilling (det var Søndag
den 10. August 1817) gik det imidlertid galt; Bræde-
galleriet faldt ned med samt dets Publikum, skønt
der var foretaget lovlig Synsforretning; heldigvis
kom kun een Mand til Skade, ikke en Gang farligt.
Men Dagen efter kundgjorde Politidirektøren høj
tideligt ved en Plakat, at det indtil videre var for
budt Price at give Forestillinger. Han kom dog hur
tig ud over Vanskelighederne, brød resolut Galleriet
helt ned, og allerede den følgende Fredag kunde
han atter præsentere sig for et højtæret Publikum.
Morskabsteatret stod imidlertid urokket, lige til
det omsider faldt for Øksen mange Aar efter.
Der skete intet Sammenbrud hvad Teaterbygningen
angik. Derimod skete der i 1819 et beklageligt Sam
menbrud inden for selve Selskabet: Giuseppe Ca-
sorti brød op og tog Familien Pettoletti med sig.
Den gamle Pjerrot var med sine halvfjerdsindstyve
Aar begyndt at blive skrøbelig, og
Joh. Fred. Winther
havde et Par Gange maattet paatage sig hans Rolle;
den egentlige Grund til Adskillelsen var dog næppe
denne, men snarere Rivninger mellem Interessen