183 / 278
170
P R IC E R N E S TEA TR E
miste den. Hertil kommer endnu begge Madame
P ricem es yndige Væsen som Columbiner, hvis Lige
i dette Genre heller ikke let findes.
Foruden denne æsthetiske Grund, vover jeg endnu
at anføre den personlige: at den Price’ske Familie i alle
de 40 Aar vi kiende den, har levet sammen i et høist
sædeligt og smukt Venskabsforhold, og langtfra at give
Anledning til Misnøie, tvertimod været et Mynster for:
hvorledes Kunstfæller bør leve med hverandre . . . “
Virkningen udeblev ikke; ved et kgl. Reskript af
11. Novbr. 1840 fik Pricerne Tilladelse til i Vinter-
maanederne at give deres Forestillinger i et Lokale
i København inden for Voldene hver Søndag og
Onsdag Aften. Denne Begunstigelse havde dog fore
løbig ingen praktisk Betydning for Familien, idet det
hverken i Vinteren 1840-41 eller 1841-42*) lyk
kedes at opdrive noget passende Lokale i Byen;
Hofteatret var blevet Pricerne nægtet, og Byens
private Teatre var dels for smaa, dels kunde man
ikke faa dem overladt til stadig Benyttelse. Kravet
om at faa bygget sit eget Teater inde i Byen meldte
sig derfor; to Spilleaftener om Ugen kunde imidler
tid ikke strække til de forøgede Udgifter ved et nyt
Teater, og da man ikke turde vente at faa nogen til
at interessere sig pekuniært for et Foretagende, der
ikke kunde bære sig, forsøgte Brødrene Price atter
at faa deres Privilegier udvidet, og det lykkedes
*) Pricernes Scene benyttedes nogle Gange i disse Vintre af Plougs nystiftede
Studenterforening „Academ icum “ til dens private Forestillinger; her gik flere af
de Atellaner, der frem kom under Pseudonym et Poul Rytter, saaledes „Sylvester-
n at“ (opført Fastelavn 1841), i hvis Forspil de sædvanlige Pantom im efigurer fore
kom med H entydninger til Stedet, hvor man var. Bl. a. m edvirkede Kr. M antzius.