185 / 278
1 7 2
P R IC E R N E S T E A TR E
Forbehold i Tivoliprivilegiet sikkert nok saa meget
tog Sigte paa det kgl. Teaters Tarv som paa Mor
skabsteatrets. Imidlertid betydedes det i Juli 1844
Georg Carstensen, at han ikke kunde anses for be
rettiget til at opføre Pantomimer, og dermed var
den værste Hindring fjernet for Pricekomediens fort
satte Bestaaen. Det blev dog kun en stakket Stund,
den endnu kunde modstaa Konkurrencen fra Tivoli,
thi netop Aaret 1844 blev Morskabsteatrets sidste.
Da Portene lukkedes den 27. Oktober 1844, efter
at den Casortiske Pantomime „Hjortejagten eller Har
lekin Informator“ var gaaet over Scenen, aabnedes
de ikke mere. Teatret stilledes til Auktion i Begyn
delsen af det følgende Aar, og den 10. Marts 1845 bort
solgtes det for 4525 Rbdr. til Murermester Berlin, som
overdrog Halvdelen til den bekendte J. H. Liitthans,
hvis Datter Julie Werliin ægtede Chr. Winther. Stør
ste Parten af Købesummen gik til Udlægshaverne i
Ejendommen, kun en Tredjedel tilfaldt Pricerne og
Chr. Lehmann til Deling. Hermed var da Morskabs
teatrets Saga ude, og paa den gamle Grund opførtes
to statelige Gaarde, nu Nr. 58 og 60. Den sidste til
hørte i mange Aar Gehejmearkivar Wegener, og hans
mægtige Bibliotek fik her sit Bo mellem de selvsam
me Træer, hvor gamle James Price fordum havde
vist sine skønne Kunster for et højtæret Publikum.
Pricernes Fata efter Morskabsteatrets Nedlæggelse
hører egentlig ikke hjemme i nærværende Skildring,