MO R SK A B ST E A T R E T
171
ogsaa i Sommeren 1842 — stadig under Modstand
fra Teaterdirektionen — at opnaa Bevilling paa fire
ugentlige Spilleaftener.
Pricerne fik dog aldrig bygget noget Teater inden
for Voldene. Hele Vinteren 1842-43 spilledes der
paa Morskabsteatret; men i den følgende Vinter
(1843-44) benyttede man sig i Maanederne Novbr.-
Febr. af den lille Privatscene paa Hjørnet af Store
og Lille Kannikestræde, der er bedst kendt under
det populære Navn „Kalkeballen“ ; Programmet be
stod udelukkende afTableauer, Balletdivertissementer
og Pantomimer. Men Pladsen var altfor indskrænket,
og ved mere festlige Lejligheder (Nytaar, Fastelavn)
rykkede man ud paa Morskabsteatret; fra Marts
1844 spilledes atter til Stadighed paa Vesterbro.
Hvad der omsider gav det gamle Morskabsteater
Naadestødet var Oprettelsen af Tivoli. Det er be
kendt nok, at Tivoliteatret slog ind paa Pantomi
merne, som opførtes under Navn af „Rustiques“, og
at Pricerne fik nedlagt Forbud derimod; men det
er mindre bekendt, at det var Heibergs og Bournon-
villes Udtalelser, som Adolph Price havde indhentet,
der gjorde Udslaget. I Carstensens Privilegium stod,
at han maatte give Kunstpræstationer, men ikke
sceniske Forestillinger; Carstensen holdt paa, at
Pantomimer ikke var sceniske Forestillinger, men
heri gav hverken Heiberg eller Bournonville ham
Ret. Det er ogsaa klart, at Pantomimen maatte an
ses for en saadan, da den baade indbefatter Hand-
ng og dramatiske Situationer, skønt det anførte