DET S T O R E IT A LIE N SK E S E L S K A B
37
Selskabet gav nu jævnlig Forestillinger, som Regel
om Søndagene, da det kgl. Teater holdt lukket, og
Tilløbet var stort. Lige indtil April det følgende Aar
blev man ved, og gav ialt 39 Forestillinger. Flere
Gange fik Selskabet sin Tilladelse til at benytte Hof
teatret fornyet, først i September, siden i November
1801. Selskabet kunde ikke begive sig paa Hjemvejen
i den forestaaende Vinter „dels for deres smaa
Børns Skyld, dels for nogle af deres Koners Skyld,
som nylig har været i Barselseng.“ Og Teaterdirek
tionen maatte løbe Linen ud, da den nu en Gang
havde givet efter, thi overlod man ikke Selskabet
Hofteatret, maatte man befrygte, at det skaffede sig
Rum andet Steds; Direktionen havde i saa Tilfælde
intet Hold paa Selskabet, der maaske kunde finde
paa at give Forestillinger paa de samme Dage som
den kgl. Skueplads, „og derved, naar et ofte set
Skuespil gives, maaske drage en Del af det skue
spilbesøgende Publikum til sig“.
Der opførtes ialt ni forskellige Pantomimer. Den
øvrige, egentlige artistiske Del af Programmet var
den samme hele Tiden igennem, blot med lidt Æn
dring hist og her, og et Par nye Numre, som da
M"e Seraphina Ferezi, et femaars Barn, tilligemed
den lille Alexander Casorti, der var fire Aar, præ
senterede deres Færdighed i adskillige Springkunster
og Balancer paa Lysestager, eller da Mme Angola
Coco dansede den spanske Fandango eller saakaldte
Ego-Solo, og deri — og det var paa hine Tider
noget nyt — virkelig dansede paa spansk Maner og