46 / 278
DET S T O R E IT A LIE N SK E S E L S K A B
3 5
Omstændighed, at han ikke var Borger i Staden, og
altsaa fremmed, der har lagt ham Hindringer i Vejen;
thi Price, der havde sørget for Borgerskab, havde
allerede samme Foraar (1801) givet sine Forestillin
ger paa Hofteatret, og ved at bekoste Teatret istand
sat for saa vidt lettet Byrden for Casorti. Vist er
det imidlertid, at Casorti denne Gang, ligesom da
Selskabet viste sig paa Bakken, maatte træde i For
bindelse med en københavnsk Borger for at faa
Forestillingerne paa Hofteatret i Gang. Det blev hans
Landsmand
Antonio Cetti.
Cetti var kommen hertil
fra Rostock i Sommeren 1797 for at vise optiske
og fysiske Kunststykker i Dyrehaven, havde taget
Borgerskab og slaaet sig ned for bestandig i
København som Barometermager. Cetti blev nu
nominel Formand for Selskabet og forsøgte at faa
Hofteatertilladelsen fornyet. Han stod sig godt med
Teaterdirektionen, til hvilken han var anbefalet af
adskillige agtværdige Mænd i Byen, saa Sagen gik
let i Orden, og han opnaaede Tilladelse til hele tretten
Forestillinger. Den kgl. Resolution i Sagen, der som
alle Teaterresolutioner for dette Tidsrum er affattet
af Kronprins Frederik personlig og nedskrevet med
hans egen Haand, indeholder den karakteristiske Be
mærkning, at Teaterdirektionen har at vælge „en
Tid dertil, hvorved Skuespillene intet taber af deres
[o: Casortis Forestillinger] formodentlig ikke hyppige
Besøgeiser.“ — Tiden viste, at Kronprinsen tog fejl,
og han skulde siden ofte selv glæde sig over Ca
sortis Løjer.