41 / 278
30
DET S T O R E IT A L IE N SK E S E L S K A B
ved Kildetidens Begyndelse averterede han ganske
ugenert i Adresseavisen, at et italiensk Selskab, be-
staaende af 22 Personer af begge Køn, under hans
Direktion agtede at vise deres Lystspil i Dyrehaven.
Og det var netop Pasqual Casortis Selskab. James
Price, der allerede nogle Aar tidligere havde givet
sine Kunster til Bedste paa Dyrehavsbakken, og
stadig søgte at begrænse Konkurrencen, besværede sig
over, at Regoli havde engageret fremmede Kunstnere,
ikke blot til at vise Lystspil, hvortil han havde Lov, men
tillige Linedansere og Luftspringerne, som det Ca-
sortiske Selskab var vel forsynet med — tilmed ud
mærkede Kræfter. Paatalen blev for saa vidt taget
ad notam som Regoli maatte møde for Magistraten
og afgive Forklaring, men der blev ikke gjort videre
ved Sagen, da han erklærede, at hans Lystspil m. m.
ikke blev opført af andre fremmede end han kendte
og vilde indestaa for var ordentlige Folk, med hvem
han var gaaet i Kompagni, og at Prices Klage bun
dede i den rene Misundelse.
Hele Kildetiden igennem fra 18. Juni til 9. Juli
gav „Det store italienske Selskab“, som det kaldtes,
da sine Forestillinger uantastet, og var ubestridelig
den Trup, der paa Bakken det Aar høstede stærkest
Bifald fra Publikum. Den 3. Juli blev der givet en
Forestilling til Bedste for Gentofte Hospital, og
skønt det indtraf med Regnvejr, indbragte den dog
121 Rdr. eller omtrent Halvdelen af det Beløb, der
indkom fra samtlige Telte paa Bakken. Ved denne
Forestilling opførtes
Harlekin som Statue,
der er den