Previous Page  37 / 278 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 37 / 278 Next Page
Page Background

26

IN D L ED N IN G

hedder det, at „Komedianter, Linje-Dansere eller

andre, som noget Skue-Spil eller andet, enten udi

Huse eller paa offentlige Pladser vil lade se, dermed

Penge at fortjene, maa ej med noget saadant be­

gynde, førend de for de Kommitterede paa Silke­

huset haver fremvist Magistratens Tilladelse, og de

siden med dennem ere akkorderede om hvad de

fattige skal have af deres Profit, hvad heller saadant

Skuespil skal ske til de fattiges Bedste en Dag om

Ugen, som skal være Fredagen, eller og derfor en

vis Sum Penge en Gang for alle skal gives.“

Ved den ny

Plan fo r Københavns Fattigvæsen a f

1. f a l i 1799

blev denne Afgift fikseret; i § 173 be­

stemtes, at enhver, der vilde give offentlige Fore­

stillinger eller i det hele havde Sjældenheder eller

Kunststykker at forevise for Publikum, maatte er­

lægge ti Procent af Bruttoindtægten. En kortvarig

Ydelse af denne Skat mærkedes ikke synderligt, men

for Folk, der slog sig ned i Byen for bestandig, og

maatte tage de daarlige Tider med de gode, blev det

ofte en trykkende Byrde. Tog de Borgerskab, maatte

de desuden svare Skat, saa at de i Virkeligheden

blev daarligere stillet end de andre Kunstmagere,

der kun aflagde Byen et kort Besøg. Fattigdirek­

tionen var ikke blind for Skævheden i dette For­

hold, og naar Omstændighederne talte derfor, foran­

dredes Fattigskatten til en fast, ringere Afgift. Rime­

ligere havde det været i saadanne Tilfælde at sætte

Procentafgiften ned, og dette skete ogsaa ved

Re­

skript a f 15. Aug. 1806;

Byens Borgere nød her