35 / 278
24
IN D LED N IN G
der træffes Foranstaltninger til, at det kunde blive
betydet saadanne Omløbere, saasnart de maatte ind
finde sig, straks at vende tilbage og forføje sig ud
af Landet. Skulde de efter saadan Advarsel endda
forblive her og øve eller forevise deres Kunster
eller Rariteter, skulde de tiltales og straffes, ikke
alene med Konfiskation af, hvad de havde med at
fare, men tillige med Mulkt.
Ogsaa med Haandhævelsen af denne Forordning
gik det kun trægt, hurtigt groede der Mos over den.
Fremmede Gøglere gennemrejste Provinserne, uden
at nogen krummede et Haar paa deres Hoveder,
selv i Hovedstaden fik nu og da en farende Tasken
spiller Lov til at øve sin Kunst. I og for sig var det
ogsaa kun rimeligt, at man ikke holdt sig saa nøje
til Lovens Bogstav, da disse Kunstmagere ofte kunde
bringe lidt Afveksling ind i den triste og ensformige
Tilværelse i en Smaakøbstad. Et karakteristisk Eks
empel frembyder en tysk Ekvilibrist, der hjemsøgte
Norges Købstæder fra Trondhjem til Kristianssand
og alle Steder opnaaede Stiftamtets Tilladelse. Da
der ikke var mere at fortjene, kom han til Køben
havn og bad om at vise sine Kunster paa det kgl.
Teater. Dette nægtedes imidlertid, navnlig paa For
anledning af Magistraten — der atter og atter havde
paapeget, at Forordningerne burde overholdes — og
gav desuden Stødet til, at det ved en
Kancelliskri
velse a f 22. Oktober 1791
paalagdes Amtmændene
at sørge for Forordningens Efterlevelse.
Forbudet var, som man ser, væsentlig affødt af