31 / 278
20
IN D L ED N IN G
spildirektionen, og den saa i alle andre Forlystelser
en Undergravelse af Teatrets økonom iske Grund
vold; den vilde raade over dem alle, og overlod
derfor hellere vedkommende Kunstner en af sine to
Scener, end den lod ham vise sig. for Publikum andet
Steds i Byen, for ikke derved at skabe mere Kon
kurrence end højst nødvendig. Tilladelserne til at
benytte Hofteatret var dog undertiden dikteret umid
delbart af den kgl. Vilje.
Forinden vi gaar over til den egentlige Skildring,
er det nødvendigt at skitsere de Rammer, som Lov
givning og administrative Foranstaltninger i Tidernes
Løb havde sat for de offentlige Forlystelsers Ud
vikling, og i Korthed at betragte Forholdene som de
havde formet sig omkring Aarhundredskiftet, fra
hvilket Tidspunkt Begyndelsen til det egentlige —
man kan maaske sige moderne — Forlystelsesliv
daterer sig. Thi det kgl. Teater lades her ude af
Betragtning som en højere Kunstanstalt, hvis Virk
somhed ikke blot var til Lyst, selv om Teatret først
langt senere forstod at drage den rette Skillelinje og
overlade andre, hvad det selv burde undset sig for
at føre frem.
Indtil 1738 forelaa egentlig intet Forbud mod, at
Gøglere og Taskenspillere lod sig se i Danmark,, og
slige farende Folk benyttede sig deraf i stor Ud