29 / 278
1 8
IN D LED N IN G
til at vise sine Kunster. I Kildetiden var der paa
Bakken i Jægersborg Dyrehave allerede tidligere et
lystigt Liv med Traktørtelte og Bierfidlere, men
kun nogle faa Kunstmagere og Linedansere; Firserne
og Begyndelsen af Halvfemserne synes at have været
en Forfaldsperiode i Dyrehavsbakkens Historie, og
det brogede, harmløse Folkeliv, vi kender fra „St.
Hans-Aftens Spil“, var først ved at udfolde sig. Sav
net af Sommerforlystelser i selve København hang
for en Del sammen med Overklassens Fraværelse
fra Staden i Sommertiden. I Mangel af bedre tog
Borgermanden da til Takke med det Skuespil, der frem
bød sig paa Fælleden, naar en Synder skulde rettes,
hvad der ikke gik saa sjældent paa; disse „Morgen
fornøjelser“ — Henrettelserne foregik tidligt paa For
middagen — samlede jævnlig et interesseret Publi
kum.
Vinterforlystelserne
var Tor en stor Del af mere
privat Natur. Aristokratiet havde som Regel sine
inden for egne fire Vægge, og de andre Befolknings
lag søgte deres Klubber og dramatiske Selskaber; af
private Teatre kunde Byen opvise flere, og i Borger
hjemmene spilledes jævnlig Dilettantkomedie. Paa de
offentlige Vinterforlystelser derimod havde det kgl.
Teater udelukkende Eneret, selv Afholdelsen af Ma
skerader var forbeholdt Teatret og Hoffet. National
teatrets Historieskriver, Thomas Overskou, klager
tit og ofte over den lidet kunstneriske Virksomhed
i dette Tidsrum. De vekslende Direktioner forstod
saa lidt at holde de nationale Traditioner i Ære, at