32 / 278
F O R L Y S T E L S E R N E S LO VMÆ SSIG E RAMMER
2 1
strækning. Der var allerede i gammel Tid udgaaet
flere kgl. aabne Breve om Udjagning af Tatere, der
strejfede om i Kongens Riger og Lande og gjorde
Undersaatterne stor Skade med deres Bedrageri,
Kogleri og Trolddom, men disse Forbud ramte ikke
de skikkelige Gøglere. Heller ikke Forordningen
af 10. Januar 1685, der kun gjaldt København, kom
dem til Livs. Den var affødt af en Klage fra Politi
mesteren og gik ud paa, at Doblere, Spillere og
Lykkepottemænd, der anrettede Spil eller Dobbel
paa Gaden eller i Husene, og ikke holdt inde efter
Politimesterens Advarsel, skulde have deres Vare
forbrudt, hvis de da ikke var i Besiddelse af en sær
lig Bevilling. Derimod forbød Forordn, af 12. Marts
1735, at Skuespil eller deslige maatte opføres om
Søn- og Helligdage eller Aftenen tilforn, og ved
For
ordningen a f 21. Marts 1738
formentes det udtryk
kelig Komediantspillere, Linedansere, Taskenspillere
eller de, som holdt Lykkepotter, overhovedet at ind
finde sig i Danmark og Norge og enten i Husene
eller paa publique Steder at øve deres Spil og Eks-
ercitier.
Det var Forholdene i Viborg, der direkte havde
givet Anledning til dette Forbud, som iøvrigt kun
var en naturlig Følge af den Vending i Nationens
ydre Liv, der fulgte med Kristian VI’s Tronbestigelse.
Det var bleven Skik, at der Mandagen næst efter
Quasimodogeniti (1. Søndag efter Paaske) indfandt
sig i Viborg en Bande Linedansere og Komediant
spillere, som i fjorten Dage, mens Snapstinget stod