38 / 278
F O R L Y S T E L S E R N E S LO VMÆ SSIG E RAMMER
2 7
den Fordel for de fremmede, at de kun skulde yde
Halvdelen, nemlig fem Procent, men først efter at
de i et Aar havde svaret borgerlige Skatter og Af
gifter. Ved denne Ordning klæbede dog den Ulempe,
at andre Gøglere søgte Ly i de begunstigedes Boder
og bragte Fattigvæsenet en lang Næse i Stedet for
fulde ti Procent; siden søgte man paa forskellige
Maader at begrænse de Tab, Fattigvæsenet derved
led, men helt lykkedes .det aldrig. Kancelliet selv var
ofte lemfældigt i denne Henseende, navnlig over for
Pricerne.
Fattigdirektionen havde langt op i Tiden sine Kvaler
med denne Afgift og havde forsøgt mange Maader
at inddrive den retfærdigt paa, uden at nogen af dem
havde vist sig rigtig praktisk; selv Procentafgiften af
den umiddelbare Indtægt, saaledes som det var be
stemt ved Fattigforordningen af 1799, var vanskelig
at sætte i System, og Direktionen maatte ofte paa
Forestillingsstedet have en Kontrollør ved Kassen
for at undgaa Uregelmæssigheder. I Begyndelsen
havde man ment at kunne komme ud over Vanske
lighederne ved at lade Bevillingshaverne give enkelte
Forestillinger, hvis hele Overskud tilfaldt Fattigvæ
senet, idet man forudsatte, at Godgørenheden i Byen
med Begærlighed vilde gribe Lejligheden; denne
Maade var den mest velkomne for Entreprenørerne,
men Fattigdirektionen blev hurtig belært om, at det
var den mindst lønnende, thi i saadanne Tilfælde
var Udgifterne altid saa overordentlig store. Af Ret
færdighedshensyn var det ogsaa prøvet at beregne