39 / 278
28
IN D LED N IN G
Afgiften som en Procentdel af den virkelige For
tjeneste, men det gik heller ikke; i 1805-6 gav f. Eks.
Mad. Price nogle Fyrværkerier, hvor Skatten fast
sattes paa denne Maade, og efter de Beregninger
hun forelagde, havde hun enten intet at betale, eller
Fattigvæsenet kom til at skylde hende Penge; og
saadanne Regnskabsaflæggelser var hun ikke ene om.
I Hovedstaden maatte de fremmede Komedianter
regne med endnu en Faktor, der i Tidens Længde
viste sig at være den mest standhaftige. Det var
Direktionen fo r de kgl. Skuespil,
der stadig var paa
sin Post, naar det gjaldt Byens offentlige Forlystel
sesliv, og brugte de Forbudsmidler, den havde
i Pri
vilegiet a f 11. September 1750.
Det hed her i § 2,
at der i Komediehuset alene og intet andet Steds i
København og paa dens Grund maatte være tilladt
at opføre Skuespil i det danske, tyske og franske
Sprog. Direktionen holdt krampagtig fast ved dette
sit Skuespilmonopol — der indskærpedes ved
Pla
katen a f 25. Ju li 1817
— til hen mod Midten af
det nittende Aarhundrede, da Bestemmelsen, der
havde haft sin Berettigelse paa et tidligere Tidspunkt,
forlængst var ganske forældet.