34
DET S T O R E IT A L IE N S K E S E L S K A B
det Lov til at give endnu en femte, og da Casorti
erklærede, at han havde lidt Tab paa denne, vilde
han have Tilladelse til at give endnu otte Forestil
linger, men det fik han ikke.
Selskabet brød da op og rejste til Skaane; Lustre
fulgte med. Det var Meningen, at man skulde spille
i Helsingør, hvortil Casorti havde erhvervet kgl.
Bevilling, men han benyttede sig ikke deraf. Efter
Besøget i Skaane drog han ind i Norge, hvor Sel
skabet høstede megen Anerkendelse, og først ved
næste Aars Kildetid kan vi atter konstatere Italienerne
i Danmark. Selskabet gav da Forestillinger paa Bak
ken og ligesom forrige Aar paa Joseph Regolis B e
villing.
Det store italienske Selskab havde i sine
Panto
mimer
en Fordel fremfor alle de andre her optræ
dende Trupper. Vel var Pantomimen ikke herhjemme
nogen ukendt Kunstart; paa det kgl. Teater havde
man i en ikke fjern Fortid baade set italienske og
engelske Pantomimer opført, men det Casortiske Sel
skabs Fremstillinger havde hele den italienske Op
rindelighed over sig, og fremfor alt havde det en
talentfuld Pjerrot i Selskabets nysnævnte Bajads, den
bekendte Giuseppe Casorti. Af de andre Masker i
Pantomimen blev Kassander spillet af Bissi, medens
Harlekin og Kolumbine tilfaldt to Medlemmer af
Truppen, der bar Navnet Pettoletti. — Pantomimerne
var imidlertid slet ikke opført i selve Staden. Ca
sorti havde endnu ikke gjort Brug af sin Tilladelse
til at benytte Hofteatret, og maaske er det den