49 / 278
38
DET S T O R E IT A L IE N S K E S E L S K A B
holdt Takt til Musikken med Kastagnetter i Hæn
derne. Eller endelig da Theodora Bissi optraadte i
en for os noget dunkel Situation, der kaldtes „den
kinesiske Godheds-Ballet, en Forestilling af Vaaben-
Posituren, som eksekveres i Midten af Teatret med
fire blanke Værger, som dermed præsentere forskel
lige Figurer“. Philippo Pettoletti, der ogsaa var Med
lem af det store italienske Selskab, viste sig som
stærk Mand og foreviste „den store Pyramide af
Jupiter“.
Den 15. Novbr. gav Selskabet en Forestilling til
Fordel for de kvæstede og tilskadekomne i Slaget
den 2. April og der indkom halvandet Hundrede
Rigsdaler. — Billetpriserne var noget lavere end det
kgl. Teaters; første Etage kostede 3 Mk., Parterret
2 Mk. og 2. Etage 1 Mk.
Da Selskabets Forestillinger sang paa deres sidste
Vers, maatte det hidtil stumme Selskab aabne Mun
den for at sige Tak, og det blev Theodora Bissi,
der fik denne Opgave tildelt. Hun foredrog ved de
sidste Forestillinger „en Ariette med Recitativ finale“
og tolkede derigennem det store italienske Selskabs
erkendtlige Taksigelse for den Godhed, som Stadens
Indvaanere havde beæret Selskabet med, og dets
inderlige Bedrøvelse over, at det skulde forlade dette
kære Sted. Musikken til dette Toneværk, hvis Tekst
— trykt paa Italiensk og Dansk — kunde købes ved
Kassen for
8
Sk., var komponeret af C. G. Petto
letti, Selskabets Musikdirigent. Den egentlige Slut
ningsforestilling gaves Søndag den 4. April 1802 og