13 / 451
.aabning 31. Januar 1774 straalede Ordene »Ej blot til Lyst« første Gang som
Motto over Prosceniet; en ny Ombygning fandt Sted i 1855, og dette gjorde
Bygningens Ydre endnu værre; men i Henhold til Lov af 18. Juni 1870 opførtes
den nuværende Bygning, der er tegnet af Arkitekterne
V. Dahierup
og
OvePetersen;
det blev aabnet 15. Oktober 1874.
Paa det kg!. Teater er det danske Skuespil skabt. Først af alt straaler Hol
bergs Komedier, efter hans Tid kommer en lang, tør Periode, hvor vi lever af
udenlandske Syngestykker og Tragedier, kun i Slutningen af de attende Aar-
hundredes »Fornuftsperiode« afbrudt af saa straalende Undtagelser som
JohanesEwalds
»Fiskerne« og »Balders Død«,
Wessels
herlige Parodi »Kærlig
hed uden Strømper« og Kr. Olufsens »Gulddaasen«. Men i Begyndelsen af det
..sw
'
Betty N ansen Teatret.
nittende Aarhundrede skaber
AdamOehlenschldger
den danske Tragedies straa
lende Guldalder; men først i 1825 genføder /.
L. Heiberg
ved sine Vaudeviller,
»en tæt Forening f Ord og Toner«, det danske Lystspil, og han følges troligt
af fremragende Digtere som
HenrikHertz
og
I.
C.
Hostrup
igennem Fyrrerne og
Halvtredserne, der følger da atter en død Peiode, til
Ibsen
og
Bjørnson
i 70’erne
og 80’erne gennem deres Problemskuespil skaber den moderne danske Talescene;
for den nationale Operas Vedkommende straaler Navne som
Weyse, Kuhlau,
Heise
og
Lange-Muler,
og den
Bournonvileske
Ballet har gjort dansk koreo
grafisk Kunst udødelig.
Det vilde være ganske uoverkommeligt her at komme ind paa den lange
Række af store sceniske Kunstnernavne, der er knyttet til vor første Scene,
uretfærdigt vilde det være blot at nævne enkelte, da andre saa vilde blive sat
til Side; det maa være nok at sige, at vor nationale Scene har staaet paa Højde
med Evropas første og baaret et Kulturarbejde, hvis Værdi for vort Land er
uoverskuelig.
— 10 —