8 / 451
D et kgl. Teater.
IV. KØ B ENHAVN S TEATRE
EATER INTERESSEREDE har Københavnerne altid vseret,
selv om de ikke alle Dage har sat Skuespillerne i Kaste med
sig selv, men regnet dem for hørende til udenfor det borger
lige Samfund, har de dog stadig været deres Kæledægger, og
deres Selskab har været søgt af mange flere, end Tilfældet
plejer at være med andre Samfundsklasser.
Naar Skuespillerne i gamle Dage — fra
Holbergs
Tid til henad Midten af
det nittende Aarhundrede — regnedes for staaende udenfor det gode borgerlige
Selskab, selv om dette søgte Omgang med dem, kan man ikke helt give Skue
spillerstanden selv Skylden derfor; det ligger i dens ydre Forhold.
Det atholde Teater var i gamle Dage en saa daarlig Forretning, at det
var umuligt at lønne Kunstnerne, som de fortjente det; de var nødvendigvis hen
viste til at supplere deres Gager ad anden Vej; Mændene gjorde det da ofte
som Snyltegæster rundt om paa Vinstuerne, og Kvinderne ernærede sig, som Fa
der
Holberg
saa forsigtigt siger »af deres Midler«, det vil sige, at de lod sig'
holde som Elskerinder hos fornemme Folk, især Adelsmænd og Officerer. Disse
regnede ikke en saadan Skuespillerinde, hun være sig nok saa stor paa Scenen,
for meget andet end et behageligt og fornøjeligt Stykke Legetøj; dette gav sig
to Gange i den første Tid Udslag paa en meget betegnende Maade. Den russiske
Gesandt havde af sin Elskerinde, den yndige Skuespillerinde, Jomfru
Thiele,
i
en Elskovsrus ladet sig fralokke nogle af de vigtigste Frimurerhemmeligheder, og
da hun senere pralede deraf overfor ham, blev han saa rasende, at han kaldte sin
Tjener til og befalede ham at aarelade hende, til hun døde. Dette Mord gik saa
at sige upaatalt hen; Gesandten maatte tage paa Landet en Maaneds Tid, til
- 5 -