127 / 132
ikke sto re nok h e rh jemm e . Men hvad
sku lde væ re i Vejen for, a t noget saa-
d an t som H am p s te ad sku lde kunne
s ta rte s her. Kan T y ske rn e gøre det,
k an vi vel ogsaa!
Men det k ræ v e r rigtignok, som i
England , a t Fo rre tn in g sm æ n d , Ar-
ch itek te r og Ingen iø rer a rb e jd e r
samm en d e rp a a , saa a lt e r i den
G rad g enn em tæ nk t, a t h v e r Kva
r«H
d ra ttom m e a f G runden , h v e r M ur
sten og h v e r L yg tepæ l e r tag e t m ed
i O verve je lserne, a t disse tag e r Sigte
p aa et b e s tem t T e rræ n — og endnu
ee t: a t det finansielle G rund lag bli
v e r et sa ad an t, a t Fo re tagende t k an
s ta rte s uden d irek te Tilskud fra Stat,
K omm une e ller P riv a te , m en som
en Forre tn ing , d e r k an bæ re sig selv
og give sine m indst 4 pCt.
.
V ILH . LOREN ZEN .
SPIRET
S
INDENE e r p a a n y kom ne i Bevægelse. Nu n æ rm e r Afgørelsen
sig, — ska l K jøbenhavns og L and e ts
H ov edk irke a tte r tilbagegives sit stolte
Spir eller skal K irken frem de les genn em nye Slægtled s ta a som et sø rgeligt M inde om et for v o rt L and og
v o rt Folk u lykkelig t T idsafsnit i D an m a rk s H istorie.
Spirets M od standere , d e r fo r deres
V edkomm ende synes a t lægge H o vedvæ g ten p aa , a t d e r ikke b ø r ro k kes ved den a f C. F. H an sen om sk ab te
K irkebygning, h a r til Rigsdagen ind b rag t en Adresse om , a t Brygger Carl
Jacob sen s Gave ikke m od tages. H ist
og h e r i Pressen hæ v e r S temm e r i sam m e Retning sig p aany . Saa ledes h a r
i det a f Fo lke tingsm and J. C. Christensen udgivne T idsskrift »Tiden« H r.
Niels P. L a rsen , Sorø , henstillet, a t
F rue K irke b ev a re s i sin nuvæ rend e
Skikkelse. Det h ed d e r i A rtik len :
»Gaa ud p a a F rede rik sbe rg Bakke
og se ind ove r K øbenhavn . Man se r
m ange T aa rn e og Spir, m en de fleste synes sa a en sa rted e p a a A fstand,
a t m an ska l væ re godt loka lkend t
fo r a t finde ud a f V irva re t. Men Frue
K irkes T aa rn , det k en d e r m an strak s.
E thv e rt Barn k an pege ind m od den
sto re By og sig e :D er ligger F rue Kirke!
— Kald F rue K irke m ed sit firk an tede T aa rn fo r en fattig Fugl, m en
h vo rfo r m a a den ikke s ta a i F red m ed
sin Fattigdom? Thi den s ta a r jo dog
som et M onum ent ove r et S tykke D an m a rk sh isto rie , og dette S tykke v a r
abso lu t he ller ikke p ræ g e t a f Rigdom.«
A rgum en ta tionen e r ikke ove rb e
120
visende, og M aleren N. V. DORPH
h a r d e rfo r ogsaa h a ft let Spil ved a t
im ødegaa H r. L a rsen i en A rtikel i
det senest udkom ne Nr. a f næ vn te
Tidsskrift. Da H r. D o rph s A rtikel sikk e rt s ta a r som et U d try k fo r de Følelser, en hv e r T ilhænger a f Tanken
om Genrejsningen a f Sp iret p a a Vor
F rue K irke m a a næ re , tillad e r vi os
h e r a t gengive den i sin H elhed :
»Hr. Niels P. L a rsen , Sorø, h a r i
dette Blads forrige H efte sk rev e t im od
T anken om et Spir p a a F rue K irke.
H an siger om F rue K irke m ed det
firk an tede T aa rn , a t det »staa r som
et M onum en t ove r et S tykke D an m a rk sh is to rie , og d e tte S tykke v a r
abso lu t ikke p ræ g e t a f Rigdom«, og
h an m ener, a t det m a a h av e Lov til
a t »staa d e r i F red i sin Fattigdom .«
H r. L a rsen h a r jo Ret i, a t dette
T a a rn i sin n uvæ ren d e Skikkelse s ta a r
som et n a tion a lt Minde, et M onum en t
ove r en Tid i D anm a rk s H isto rie, d er
ikke p ræ gedes a f Rigdom. H an kunde
h av e tilfø je t: en Tid, d e r be tød U lykke
og V anm ag t fo r L ande t, og som bød
N ationen en a f de s tø rste Ydm ygelser, den nogentid h a r lidt.
D e t e r n e t o p u d f r a d e t t e S y n
p a a F r u e K i r k e t a a r n a t m a n g e
a f S p i r e t s V e n n e r h a a b e r p a a
d e t s G e n r e j s n i n g .
Som det nu s ta a r, s ta a r det som
et Symbo l p aa T ider i v o r H istorie,
som vi vel skal b ev a re i H ukom m elsen og ho lde H æ v d over, fordi
de ind eho lde r en L æ re for alle Siæg
te r, m en som vi ikke h a r nødigt a lt i d a t h av e fo r Øje. H vad Slægten