130 / 132
Gam le
Skilte
fra
R othen
burg
o. T.
tikel om et Emne, som Foreningen herhjem
me paa dette T idspunkt just var stærkt optaget af. Der m aa jeg im idlertid m elde Pas, jeg
kan ikke m ed saa kort Frist, som der lev n e
des m ig, præstere noget saa omfattende som
det, der forlangtes af m ig, og maa derfor nøjes
med at skrive lidt om Udhængsskilte.
Paa m in Rejse over Kristiania og Bergen
til London, Rouen, Paris, Rothenburg, N ü rn berg, M ünchen og her i W ien har jeg over
alt set U dhæ ngsskilte benyttede.
I London, hvor Færdselen jo stundom er
endnu større end paa Nørregade og Amagertorv, der saa jeg m ange Steder paa de mest
befærdede Gader U dhæ ngsskilte af Størrelse
som det omstridte paa Nørregade.
H vis Politiforbudet bliver opretholdt overfor den Kgl. Porcelainsfabriks skønne Skilt,
som Politiet m ed saa stor Bravur fik slaaet
ned fra sin Plads paa D yvekes H us, var det
saa ikke en Ide at sende det til London, og i
Old Bond Street anbringe det uden for den Kgl.
Porcelainsfabriks U d salg der, det kunde paa
værdigste M aade vidne for de fremmede om
dansk Sm ag og Finhed, saa kunde man' jo —
ligesom paa uartige Bøger — sætte en Plakat
eller Seddel ved Skiltet, hvorpaa der stod:
»Forbudt af Politiet i København«. I London og Paris skiltes der jo egen tlig ikke
smukt, m en ganske livligt virker dog alle
d isse frem springende Skilte, og netop deres
Mængde giver Hum ør i Gadebilledet. Masser
af frem springende Skilte er ogsaa Lysreklamer. — Lad i det H ele Folk — inden for rim elige Grændser! — skilte som de vil, men
vel at mærke kun uden for deres egne H u se
eller Forretninger; sørg for, at der bliver sat
en Stopper for Statens og Kommunens Sjakren
med Skiltepladser paa alle de Steder, hvor en hver Sam fundsborger maa have Ret til u h in
dret Udsigt til Land og Strand, her bør paatrængende Forretningsfolk helt holdes borte
med deres anm assende Reklamevæsen.
Fra London og Paris kom jeg til Rothenburg. H vem der kender denne fredede, gam le
Stad, forstaar den Følelse, som dér griber en
og netop i allerstærkest Grad, naar man kom mer dertil fra støjende og larmende Storstæ-
der som de nævnte. Jeg mæ ldte m ig straks
ind i Foreningen »Alt-Rothenhurg«, denne har
til Motto følgende smukke Vers:
W as uns not tut und zum H eil,
W ard gegründet von den Vätern
Aber das ist unser Teil
Es zu wahren für die Späteren !
I denne Forenings Aarsskrift for 1908 09
staar der en Artikel, som hedder: »Unsere
W irtsschilder und G ewerbezeichen und ihre
arkitektonische Umgebung«. Her klager man
over, at de skønne, gam le Udhæ ngsskilte forsvinder, ogsaa i den gam le Stad Rothenburg
— dog, der er m ange smukke Skilte tilbage
endnu — og bliver erstattet af sm agløs Reklamering. — Ja, der er det ikke Politiet, som
vold elig hindrer Folk i at skilte smukt. Det er
dumm e Forretningsfolk, som tror at gavne sig
selv m est ved at være »moderne« — det vil i
dette T ilfæ lde sige det samm e som — sm agløse. I Nürnberg og i M ünchen finder man jo
ogsaa en hel D el fremstaaende Skilte, men ikke
ret m ange smukke. I B ayerische N ationalm u seum i M ünchen er der en Afdeling, som jeg
maaske kan kalde »Smedenes Paradis«, der
findes nogle dejlige gam le Udhængsskilte,
som hellere den D ag i D ag maatte pryde en
eller anden Plads i Byens Gader, et Par af
de smukkeste er ikke ældre end fra omkring
1840; det ene har skiltet for Lorenz Schm ied,
det andet for Joh. St. Oberseider. Ja, jeg tror
ikke, det er kendte Mænd, men deres Skilte
vidner ihvertfald om, at de har været gode
Borgere, som gærne vilde gøre deres til at
pryde deres By. Ære være denne Lyst, hvor
den findes. I samm e A fdeling for gammelt
Smedearbejde findes ogsaa nogle vidunderlige Gravmæler udelukkende i Smedearbejde,
men der kom jeg nok udenfor m in Ramme.
Jeg føler, at jeg i denne H ast maa erklære
m ig færdig med mit Emne, og jeg beklager,
at jeg ikke en gan g har evnet at give nogen
fyld ig og indholdsrig Besked paa dette en kelte Omraade, saa mit Svar kan jo kun bringe Skuffelse der, hvor man har ønsket O plysning om saa meget.
p. t. W ien, 23. N ovbr. 1911.
JE N S M Ø LLER -JEN SEN .
123