131 / 132
BØRNS ØDELÆGGELSESLYST
F
OR enhver, der m ed aab en t Øje io r S am m en
ligninger m ellem hjem lige og fremm ede T ilstande
h ar foretaget U dflugter i U dlandets store Byer, er
det en stadig flydende Kilde til Æ rg relse at se, h vo r
langt vi h er i H ovedstaden staar tilbage i H en seen d e
til P yntelighed eller dog blot R enlighed, i al Fald
saaledes som F o rh o ld et p ræ sen terer sig ved U d
seen d et af H use, M ure og andet, der falder i Ø jne
n e ved V andring i G aderne. D et vilde væ re en grov
O verdrivelse at sige, at B ygningerne i Byer som f.
Ex. P aris eller Italiens store S tæ der ere M ønstre paa
R enlighed og U b erø rthed; m en hvad der dersteds
findes af B em alinger og G riseri frem træ der dog kun
som P letter paa en iøvrigt ulastelig K læ dning. H er
i K jøbenhavn derim od kan m an tim evis gjennem -
strejfe G ader og hele K varterer uden at finde et en e
ste H us, der er b lo t n og en lu nd e frit for G adeung
d om m ens A tten tater m ed Kul og Kridt. D en, der
k un kjender K jøbenhavn fra V andringer gjennem
»Strøget«, vil næ pp e have n o g et stæ rkt Ind try k af
S andheden af de ovenstaaend e B em æ rkninger; thi
h v o r F æ rdselen er stæ rk og B utiksskiltene ere m an
ge, bliver der ikke sto r T um leplads for de m ale- og
skrivelystne. M en sø g til de roligere og m indre b e
fæ rdede G ader m ed de store M urflader; h er vil m an
faa Syn for Sagn. F o r øvrigt m aa m an ikke tro, at
F æ n om en et er karakteristisk for blot enkelte K var
terer eller Dele af Byen, f. Ex. A rb ejderk varterern e;
nej, i saa H en seeend e dele de n yere og »finere«
K varterer i det h ele og store S kjæ bne m ed de ældre
og tarveligere, om end K alam iteten naturligvis er
stø rst dér, h v o r G adeungdom m en fæ rdes talrigst.
Thi at det er G adeungdomm en, der her er paa
Fæ rde, derom kan m an vel sn art blive enig. Den,
som m aatte næ re nog en Tvivl i saa H en seen d e, b e
h øv er m an kun at h en vise til en ikke alt for befæ r
det Gade en Solskinsdag, sæ rlig en F oraarsdag. H an
vil da se en M ylder af Børn lige fra den 2-aars Stum p
til Børn i L øm m elalderen, alle væ bnede m ed væ l
dige S tykker Kridt, som er b estem te til at bem ale
F o rto v et m ed A pparaterne til P aradis- og andre Spil.
Da K ridtet n u engang er erhvervet og h elst skal b ru
g es op, og da F o rto v en e og deres Spil kun i b eg ræ n
set Tid fæ ngsler In teressen , bliver H use, Døre, M ure
og hvad der ellers findes inden for de sm aa A rm es
Rækkevidde, G jenstande for E fterstræ belser, og saa
gaar den vilde Jag t videre og skaaner intet, ab solut
in tet: private og offentlige B ygninger — helst frisk
m alede eller nyopførte, K irker og K irkegaardsm ure,
S takitter og M onum enter, ja selv voxende T ræ er
ses til Tider i M angel af bedre bem alede m ed Kridt.
D ette Skrivem ateriale syn es h er i Byen altid at væ re
for H aanden i u begræ nset M æ ngde; m en Kul kan
o gsaa bruges, navnlig til lysm alede Bygninger, og
skal B em alingerne h elst bevares for en læ ngere
F rem tid , syn es det ikke vanskeligt at skaffe en
Sm ule M alerfarve — h vorom forskjellige af vore
M indesm æ rker bæ re V idnesbyrd, f. Ex. »den lille
H ornblæ ser«.
Og hvad er det saa, Børnene m orer sig m ed at
skrive eller tegne ? Ja undertiden — og vel oftest —
er det kun S treger og m eningsløse K ruseduller. Men
ikke sjæ ldent er det N avne eller Ord og T egninger
af m ere eller m indre anstødeligt og u an stæ n d ig t In d
hold. A f og til træ ffer m an underlige Tegn og M æ r
ker, der kunde syn es at tyde p aa en vis F orbind else
m ed »Spejderne« eller i al F ald E fterlignere af disse.
Kun saare sjæ ldent træ ffer m an et Glim t af H um or,
saaledes som n aar Indskriften paa den ene D igter
statue uden for det kgl. T heater m ed korte M ellem
rum bliver om dann et til »M adam O ehlenschlager«.
A t alt dette er U væ sen, vil sikkert lang t flere end
de H usejere og andre V edkomm ende, som det i før
ste Række gaar ud over, indrømm e, og der er bl. a.
G rund til at tro, at F orho ld et væ kker H arm e h os
den M urer eller Maler, som ser sit næ pp e fuldendte
p æ ne og pyntelige A rbejde b esud let paa saadan Vis.
Og en F rem m ed, der vil se Byen efter i S øm m ene
uden for de S teder og In stitu tion er, som plejer at
sæ ttes paa P ræ sen terbakk en , vil ikke faa n o g et for
os sm igrende Indtryk af B efolkningens virkelige K ul
tur. O gsaa — og ikke m indst — for B ørnenes egen
Skyld, som L ed i deres fornuftige O pdragelse, turde
der væ re A nledning til at søge at sæ tte en S to pp er
for dette U yæ sen.
M en tu rd e der væ re n o g en lu n d e E nighed herom ,
skulde det dog staa m eg et ringe til m ed S am fundet,
om m an ikke kunde træffe F o ran staltn in g er for at
tilvejebringe bedre T ilstande. S pørgsm aalet er nu
om den bedste og m est praktiske M aade at gaa frem
paa. H vo r lidet m an end b ø r underkjende B etydnin
gen af de B estræ belser, der i saa H en seen d e udfol
des — og navnlig burde udfoldes — af de enkelte,
navnlig F oræ ldre, O psynsbetjente, H usejere o. 1.,
kan det n æ pp e antages, at der kom m er rigtig F art i
Sagen, før der kan ske P aavirkning af B ørnene m as
sevis. L igesom U væ sen et er opstaaet i K raft af
Børns ejendomm elige T rang til at efterligne og ef
terabe, saaledes m aa n u ogsaa d en ne T rang tages i
T jeneste til O ndets U dryddelse. Og h er er det S ko
lerne og disses L æ rere og Inspektører, der i første
Række m aa træ de op. D et vilde væ re lidet p aa sin
Plads og n æ rm est at bringe U gler til A then, om
der h er forsøgtes en næ rm ere P aavisn in g af, h v o r
ledes P aavirkning i den rigtige R etning b ed st finder
Sted. M en det turde dog m aaske antydes, at O rga
n isation er af K lasser eller hele Skoler til F orhind ring
af V andalism e muligvis er en af de Veje, der vilde
in teressere B ørnene m est, sæ rlig n aar O rganisatio
nern es L edelse blev b etro et enkelte af og blandt
B ørnene selv udvalgte. D a der for en Del A ar siden
var m egen Tale om Børns D yrplageri, blev der, v ist
n ok fra S kolernes Side, foretaget O rganisationsar
bejder herim od m ed et sm u k t Resultat.
Man kunde n u m aaske m ene, at hele denne Sag
er for ubetydelig til at give A nledning til saa m egen
Staahej, som om det drejede sig om en S am fun ds
opgave. Om m an vil bruge denne B etegnelse, er jo
en Sm agssag og ret ligegyldigt. M en forøvrigt turde
de O pgaver ikke ligge S am fundet fjæ rnt, som , hvad
Tilfældet er m ed den foreliggende, h ar Bud baade
til dem , der arbejder for H ovedstad ens skjønnere
og væ rdigere U dseende og til dem , der h ar U ng
d om m ens O pdragelse og F oræ dling for Øje.
ECKERT,
O verretsassessor.
UDGIVET AF FORENINGEN TIL HOVEDSTADENS FORSKØNNELSE
RED IGERET A F OTTO A SM U SSEN
TRYKT HOS N IE L SE N & LYDICHE (AXEL SIMM ELK IÆR)
124