Fattigdom i København i tidlig moderne tid
7
Til alle tider har menneskene fantaseret om landet a f malk og honning - Slaraffenland - hvor enhver
kunne proppe sig så meget, han orkede. For mennesker, der var konstant sultne, var det kun naturligt, at
netop m ad og drikke optog en stor d el a f fantasien. Her ses Slaraffenland -C ockaigne - i Pieter Brueg-
h el den aldres udgave
(wiviv.amsterdam-holland-travel.com/arts-museums/paintings-pieter-bruegel-the-elder).
Det var synspunkter som disse, der kom til at styre store dele af 1800-tal-
lets forsørgelsespolitik overalt i Vesteuropa.
Sult og armod
Nyere tysk forskning har vist, at elendigheden i 1700-tallets tyske storbyer
var enorm. I Berlin var henved 8-10 pct. af befolkningen tiggere og udstødte,
mens ca. en trediedel af byens befolkning var under fattigvæsenets forsørgel
se; i Köln regnede man med, at ca. 25 pct. af indbyggerne var tiggere og i den
nordtyske by Hamburg, der omtrent var på størrelse med København, anslog
man i 1811, at omkring 50 pct. af indbyggerne kunne regnes som egentligt
fattige, omend så mange selvfølgelig ikke var under fattigvæsenets forsørgel
se.5 I det hele anslår forskerne, at omkring 10 pct. af Tysklands befolkning i
det 18. århundrede bestod af vagabonder og betlere, ligesom landet var over
svømmet af omstrejfende røverbander. Tiggerne og vagabonderne florerede
især i de gejstlige og katolske småstater, hvor de nød en udstrakt grad af be
skyttelse.6