PatrioterOgFattigfolk

Fattigdom i København i tidlig moderne tid

Til alle tider har menneskene fantaseret om landet a f malk og honning - Slaraffenland - hvor enhver

kunne proppe sig så meget, han orkede. For mennesker, der var konstant sultne, var det kun naturligt, at

netop m ad og drikke optog en stor d el a f fantasien. Her ses Slaraffenland -C ockaigne - i Pieter Brueg-

h el den aldres udgave

elder).

Det var synspunkter som disse, der kom til at styre store dele af 1800-tal-

lets forsørgelsespolitik overalt i Vesteuropa.

Sult og armod

Nyere tysk forskning har vist, at elendigheden i 1700-tallets tyske storbyer

var enorm. I Berlin var henved 8-10 pct. af befolkningen tiggere og udstødte,

mens ca. en trediedel af byens befolkning var under fattigvæsenets forsørgel

se; i Köln regnede man med, at ca. 25 pct. af indbyggerne var tiggere og i den

nordtyske by Hamburg, der omtrent var på størrelse med København, anslog

man i 1811, at omkring 50 pct. af indbyggerne kunne regnes som egentligt

fattige, omend så mange selvfølgelig ikke var under fattigvæsenets forsørgel

se.5 I det hele anslår forskerne, at omkring 10 pct. af Tysklands befolkning i

det 18. århundrede bestod af vagabonder og betlere, ligesom landet var over

svømmet af omstrejfende røverbander. Tiggerne og vagabonderne florerede

især i de gejstlige og katolske småstater, hvor de nød en udstrakt grad af be

skyttelse.6