<5
Peter Henningsen
Og de tyske forhold var ikke ekceptionelle. I de italienske, franske, engel
ske og spanske byer var langt over hovedparten af indbyggerne også fattige
eller decideret forarmede. En forarmet befolkning på mellem 50 til 70 pct. i
de europæiske storbyer var rent faktisk almindeligt i perioden 1500 til 1800.
Det betød selvfølgelig ikke, at så mange mennesker konstant havde brug for
hjælp fra byernes fattigvæsen eller drog omkring som subsistensløse betlere.
Mange af disse fattige tilhørte derimod gruppen af arbejdende fattige, som på
grund af deres ekstremt lave lønninger konstant befandt sig i fare for at måt
te gribe til tiggerstaven. De var dybt afhængige af konjunkturerne, af brød
priserne, og et enkelt dårligt høstår med efterfølgende dyrtid, kunne bringe
tusindvis af familier, der i gode tider ellers kunne klare sig selv, på falittens
rand.7
Hvad stigende brødpriser o. lign betød for den enkelte og for det fattig
væsen, der i krisetider skulle underholde de fattige, giver en rapport fra det
københavnske fattigvæsen i 1807 et indtryk af: Hvis brødet f.eks. steg med
en enkelt skilling pundet, og man anslår, at en familie med mand, kone og
fire børn, havde behov for et pund brød dagligt pr. person, så betød det for
et enkelt år en merudgift for husstanden på 14 rigsdaler og 46 skilling. Og
det var ikke småpenge for en fattig arbejderfamilie. Og når nu, som det hed
der i rapporten, brødets pris ikke sjældent steg med mere end en enkelt skil
ling pundet, “og når nu husly, klæder, lys, varme mv. går frem eller stiger i
lignende forhold, da kan det ikke være andet, end at fattigdom i en stad som
København må tiltage”.8Også for byernes fattigvæsen var misvækst og dyrtid
en økonomisk katastrofe. Når brødet steg med en skilling pundet betød det
f.eks., at det københavnske fattigvæsen for brødet alene havde en årlig mer
udgift på 30.000 rigsdaler.9
At hunger og nød var et dagligt vilkår for de fleste i ældre tid, vidner også
de mange folkeventyr om. Ikke så fa eventyr handler om mad - eller man
gel på samme - og om hvordan den heldige ved et lykketræf far adgang til
mængder af mad og drikke. Sult var i den grad et grundvilkår, at tanken om
hvordan man fik den stillet, optog en stor del af den fattiges liv. Forestillingen
om Slaraffenland er vel så gammel som menneskeheden selv.10 Sult indgik
som et hovedelement i talrige folkelige fortællinger. Det samme gælder døde
ligheden og det forhold, at mange voksede op med kun en eller slet ingen af
sine biologiske forældre, og derfor bugner eventyrene da også med stedmodre
- som regel onde - der piner og plager de stakkels forældreløse.11 I sin triste
fortælling om den lille pige med svovlstikkerne beskriver H. C. Andersen en
type, der er som hentet ud af den barske københavnske virkelighed. Talrige
kilder i Det københavnske Fattigvæsens arkiv vidner om, at den lille pige