DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole

414

DK ENKELTE STUDIEFAG.

dig, naar lian udtrykte den og sagde netop det, han vilde sige.

Dette i Forbindelse med hans kloge, laste Blik gav hans hele Op

træden som Lærer en Sikkerhed og en Autoritet, der gjorde et

stærkt Indtryk.

B a r f o e d

omfattede sin mangeaarige Stilling som Sekretær ved

Højskolens Undervisningsraad med den største Interesse. Han var

indtil den mindste Enkelthed inde i alt angaaende Undervisnings

planen og Eksamensordningen, og ligesom han udførte de herhen

hørende Forretninger med al den Punktlighed og minutiøse Nøjag

tighed, der var ham egen, kunde han altid decidere klart og skarpt

i alle foreliggende Spørgsmaal. Enhver Elev var sikker paa hos

ham at faa klar Besked.

Forinden B

arfoed

indrettede det kemiske Laboratorium, fore

tog han 1856 en Rejse, navnlig i Tyskland, for at gøre sig bekendt

med de nyere Anlæg i denne Retning, som der var at se. Labo

ratoriet blev da ogsaa fortrinligt indrettet og dets Lokaler var ved

Oprettelsen, efter den Tids Fordringer, af en meget betydelig Ud

strækning. Naar det lykkedes B

arfoed

at laa et saa anseligt Rum

stillet til Raadighed, langt mere end hvad der svarede til den

Plads, der var indrømmet de andre Naturvidenskaber — man be

tragte blot Fysik, Zoologi, Jordbundslære — saaledes at Lokalerne

endnu kunde strække til i over 30 Aar, skønt Elevantallet var vokset

i en Grad, man dengang slet ikke havde kunnet vente, og skønt

Assistenternes Antal forlængst var vokset fra 1 lil 3 og Laboratorie

betjentenes ligeledes fra 1 til 3, maa det, for at forstaa dette,

erindres, hvor populær Kemien den Gang var og hvor meget man

da ventede sig af Landmandens kemiske Uddannelse. Det var i

Aaret 1840, at L

iebigs

banebrydende Værk, »Die Chemie in ihrer

Anwendung auf Agrikultur und Physiologie«, var udkommen. Den

gamle Humusteori var falden, »Planten lever af uorganiske Be

standdele«. Den umaadelige Betydning af L

iebigs

nye Teori for

Landbruget maatte staa klart for enhver, og Interessen for hans

og hans Skoles kemiske Arbejder i denne Retning bredte sig viden

om og beherskede Sindene. Man maatte nu lære at kende Gød-

ningsstotfernes, Afgrødernes, Foderstoffernes Sammensætning, maatte

lorstaa at erstatte Jorden, hvad man berøvede den. Man maatte

vide, hvad Jorden gemte i sig til Plantens Ernæring, vide hvad

Vandene tilførte den o. s. v. o. s. v. Og alle disse Spørgsmaal

løste Kemien. Den maatte man lære at forstaa med dens Betragt-

ninger, Ræsonnementer og Beregninger. Men hertil var den ke

miske Analyse det nødvendige Værktøj, hvis Brug man maatte

sætte sig ind i, og Værkstedet var del kemiske Laboratorium.

Laboratoriets Lokaler bestod af to store Arbejdsrum for Ele