32 / 170
29
vor Retspleje. K irken og Staten har ogsaa altid
været daarlige Dommere.
Gamle
Messer
døde, og P .
Petersen
b lev R ek to r.
Ved Begravelsen sang Operasanger
Christoffersen
et F arvel i Sank t Knuds K irk e , og det v a r mig
som en A ab enb a rin g ; jeg havde aldrig hørt noget
saa smukt. Den nye R ek to r fandt Latinskolen i
Forfald, og det havde jeg længe haft paa Følelsen
at den v a r, skønt jeg skyld te den meget. Da jeg
v a r gaaet over i Realklasserne, slap jeg ud to A ar
før oprindelig bestem t; jeg tror nok at min F a
ster havde drømt om at enten jeg eller en a f mine
fire Brødre skulde blive Præst i Nørre B ro b y , i
hvis Præstegaard hun v a r født i 18 0 1, og hvor
en a f os ogsaa v a r udset til Degn. Det gik helt
anderledes. Je g havde faaet L y s t til at komme til
K jøbenhavn , til at blive Skibstøm rer. Det sidste
va r det fornuftigste. En Morgen blev jeg fulgt paa
Banegaarden i Odense. Toget holdt ved alle Mel
lemstationer; vi kom over Bæ ltet i en lille H ju l
damper, holdt igen ved alle Stationer, og henimod
Aften ankom jeg til K jøbenhavn s B anegaard ,
som nylig v a r bygget udenfor Voldene, da den
gamle Banegaard for Ruten til Roskilde blev
revet ned. J e g v a r nu i Færd med at blive Hoved
stadsmenneske.