11 / 140
— 8 —
eninger og Blade. Men end ikke som Partistifter og
Folkefører er han helt i Centrum af sin Ejen
dommelighed.
Det mærkeligste ved Christen Berg er det, at
h a n s p o l i t i s k e Ma g t h v i l e d e u m i d
d e l b a r t p a a F o l k e t . Som man taler om
Bøger for »de tusen Hjem«, saaledes var Berg en
Politiker for de tusind Hjem. Han kendte dem alle
enkeltvis, og de kendte alle ham, og dette Kend
skab var fra begge Sider ikke grundlagt paa en
fælles Interesse eller en fælles Tilslutning til en
bestemt politisk Tanke, men paa en personlig Sym
pati. For hans Tilhængere var hans Livs Begiven
heder en Familiesag og hans Død en Familiesorg.
Dette er et mærkeligt, ja vist nok enestaaende Til
fælde. Man har hørt om visse Hærførere, at de kend-
tes og elskedes af hver menig Soldat; ogsaa i reli
giøse Menigheder, særlig i mindre Sekter, findes det
samme umiddelbare Forhold mellem Stifteren og
Tilhængerne. Men for Politikere plejer det at være
en Interesse eller en Tanke eller en Blanding af
begge Dele, der binder Partiet til Føreren.
Bergs Tilhængere var for det store Flertals Ved
kommende Bønder, men den særlig politiske Be
tegnelse » B o n d e v e n « lader sig dog ikke anvende
paa ham. Dertil var han ifølge sin Uddannelse
og sin Natur for meget af en Idealist. Aldrig har
han lagt an paa en særlig Bondepolitik, endsige en
Gaardmands- eller Husmandspolitik. Og nu Bergs