14 / 140
— 11 —
hans Stemme mindede om Sømanden og om Sam
livet med Havet. Og som Politiker var han vel
Bøndernes Fører, men Sømandens Ven. Det viste
han, da han stiftede en Navigationsskole paa Bogø,
og det viste han siden som Rigsdagsmand ved mange
Lejligheder.
Foruden »den mægtige Nabo« de faa Alen Vest for
Gaarden var det sit Hjem, Berg selv nævnede blandt
sine stærkeste Barndomsindtryk. Han kaldte det et
»Fredens Hjem« og dog var der ti Sødskende, og
Faderen døde tilmed tidligt. Men baade Faderen og
Moderen var milde, hjælpsomme, hyggelige og
muntre Mennesker, gode mod Fattigfolk, ægte hu
mane Naturer. Fra dem og fra Aanden i Hjemmet
arvede Berg den Humanitet, der aldrig forlod ham i
hans politiske Færd, hvor haard en politisk Modstan
der han end kunde være, og hvor stejl en politisk
Lære han end kunde udbrede.
Hvor meget et Menneske er bestemt af sin Fød
sel, er det altid en vanskelig Sag at afgøre. Men for
Bergs Vedkommende er det let at se, i hvor høj
Grad hans politiske Stilling, Evne og Betydning hang
sammen med hans Fødsel. Han var af den mest
ægte danske, eller om man vil, jydske Bonderace,
af ham skulde der derfor blive ikke det store Talent,
der beriger Folket og laaner dets Liv nye Farver og
Toner ved sin særegne Ejendommelighed, men det
stærke Kraftudtryk af Folket, den ideale Repræsen
tant for dets Natur. Og af ham med hans nedarvede