18 / 140
— 15 —
var bleven suspenderet og anklaget. Den følgende
Vinter 1847—48 var han Biskolelærer i Ulfborg
Sogn. Der maa have været noget af det, man under
højere Forhold kalder »at gaa med Marskalkstaven i
Tornystret« hos denne Fyr, siden man har turdet
betro Ansvaret for en Skole i en saadan Drengs
Haand. Og dette Drengehjærte maa have adskilt sig
paa en forunderlig Maade fra det almindelige tem
melig haardhjærtede Lømmelsind i den Alder, for
saa ungt at være modent og taalmodigt nok til en
Børnelærers Stilling.
Medens Berg var i Ulfborg, oplevede han, 18 Aar
gammel, den bevægede Tid i Foraaret 1848, Friheds
bevægelsen, Nationalitetskampen, Krigsbegejstringen.
Det gjorde altsammen et overvældende Indtryk paa
ham. Han drømte om Krigsbedrifter, han inddrak
Danskhedsfølelsen som en Modermælk, og om Af
tenen sad han oppe og diskuterede »det konstitutio
nelle Spørgsmaal« med sin Vært, en stærkt politi
serende Bonde. Han var altsaa »En fra 48«, og den
Trolddom, som denne Tid udøvede over dem, der
oplevede den, bevarede ogsaa sin Magt over Berg i
Grunden hele hans Liv. Dens Fortrøstning var Grund
stemningen over hans Liv, i Tidsaand tilhørte han i
Grunden mere dens Idealisme end den Realismens
Tidsalder, hvori hans politiske Virken faldt. Ogsaa
det doktrinære Syn, han havde paa det parlamentari
ske Spørgsmaal, havde han arvet fra 48. Ja
selv det hvide Halsbind, han bar, beviste, at han