19 / 140
— 16 —
ogsaa i Klæderne var skaaret efter Moden fra 48.
Hørup, der var »En fra 64«, var i Grunden Bergs
Modsætning i det almindelige Syn, og derfor kunde
der aldrig komme mere end et Klogskabsforbund i
Stand mellem disse to.
Sit næste stærke Indtryk fik han af Forstanderen
for Ranum Seminarium, L u d v i g M ü l l e r , en
betydelig, fribaaren, selvskabt Personlighed, Grundt
vigs »kæreste Elev«. Igennem ham blev han Grundt
vigianer. Igennem ham forstærkedes ogsaa den
Oppositionsaand, der laa ham i Bladet som Almue
søn. Han gik ud fra Ranum Seminarium som en
Oprører mod Autoriteter, ikke mindst mod de gejst
lige Myndigheder, der havde Tilsyn med Skole
væsenet. Men han gik ogsaa ud derfra som en i
dybere Forstand Kristen end han havde været, da
han endnu kun var Bondesøn. Det var den anden
Side af Ludvig Müllers Paavirkning. Berg bleve gen
nem ham »vakt«.
Paa Seminariet var han ikke alene den bedst be
gavede Elev og fødte Duks, men tillige sine Kamme
raters Ordfører og Forsvarer, Høvdingen, der ved
alle Lejligheder førte an og benyttede sin overlegne
Stilling til Gunst og Gavn for alles Interesse. Og
knap havde han, efter at have bestaaet sin Eksamen
i Sommeren 1850 med Udmærkelse, samme Efteraar
faaet sit første Kald i Vilsted, før han begyndte at
røré Vingerne. Det var ganske vist ingen Ørneflugt,
hvortil han hævede sig den første Gang, han traadte