![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0024.jpg)
Beskaffenheden af den Skole, der skulde træde i
den nedlagte Latinskoles Sted. Berg vilde have en
almindelig Borgerskole, Lehmann en Skole for »den
højere Dannelse« — det var et helt lille Forspil til
den senere Kamp mellem de Nationalliberale og
Folkepartiet.
Som Ring danner sig uden om Ring, saaledes ud
videde han efterhaanden sin Indgriben til stedse større
Kredse og Æmner, fra Skolevæsenet til andre stedlige
Interesser, Klubber, Møder, offentlige Fester, religiøse
Sammenkomster, Aviser, herfra atter til Kommunens
Anliggender, og endelig herfra til den store Politik.
Første Gang Berg optraadte som politisk Taler
var i 1859 ved en Grundlovsfest, som Kredsens
Landboere holdt for sig for at byde Borgerskabet
Trods. Ved det næste Aars Grundlovsfest, hvor
Land og By atter havde fundet hinanden, udæskede
han Orla Lehmann, der var til Stede som Æresgæst,
til at forklare sig nærmere om sin bekendte Ud
talelse, at det var »de begavede, de dannede og de
rige«, hvem Magten ved den frie Forfatnings Ind
førelse var tilfaldet.
Hvorfor skulde Berg og Lehmann mødes som
Modstandere? Hvem havde mere end Orla Lehmann
vakt den nationale Stemning, under hvis Tegn Bergs
Ungdom stod! Og hvem havde løftet højere det Ban
ner for den abstrakte »Frihed«, som ogsaa var den
ne unge Jomfrutalers højeste Ideal! Ja, — men
hvem havde ogsaa mere selvbevidst, mere »født« og