29 / 140
— 26 —
dagens, men til R i g s r a a d e t s Folketing. Valgt!
Han, der faa Maaneder før havde været haabløs! Ja,
saa smidig til at overvinde de stærkeste Indtryk har
hans Natur altsaa været, saa raskt har Blodet pul
seret i hans Aarer, at den i August haabløse nu i
Januar mødte paa Valgtribunen, fuld af Handlelyst,
af Vilje, af Ærgerrighed. Han kunde ikke vente
længer. Kampen fristede ham for stærkt.
Bergs Valgprogram var naturligvis J u n i g r u n d
l o v e n . Men han ansaa ikke Junigrundloven for
Folkets j u r i d i s k e Ret, og altsaa heller ikke det
herskende Partis og Regeringens Fremgangsmaade i
Grundlovssagen som en »Ur e t «, med hvilken man
aldrig maatte gaa »paa Akkord«. Hans juridiske
Standpunkt var det, at Fællesforfatningen af 18. No
vember 1863 for Danmark og Slesvig var vedblevet
at gælde efter Slesvigs Afstaaelse, og derfor kun
kunde ophæves ved en ny Lov, og han betragtede
Nejsigernes, d. v. s. de andre Venstremænds, Stand
punkt, at Fællesforfatningen var bortfaldet med
Slesvigs Tab, som en Ulovlighed, hvis Konsekvens i
sidste Instans vilde gaa ud over det menige Folk.
Men samtidig holdt han fast paa, at Junigrundloven
var Folkets m o r a l s k e R e t , og det er ham, der
den 27. Juli 1866, altsaa Dagen før den nuværende
Grundlovs Fødsel, da den var til sidste Behandling i
Rigsdagen, første Gang formulerede dette Slagord,
der senere gik over i Venstres første Program fra
1872, og siden er blevet gentaget ned gennem Ti