31 / 140
— 28 —
f. Eks. tale om, at »vore Forfædre fra den Tid, da St.
Knud blev myrdet i Albani Kirke, havde kæmpet
med Le og Spade mod Riddersværdet«, men det var
kun i en snæver Vending, at det overgik ham. I
Virkeligheden erklærede han straks i sin første Valg
kamp ganske nøgternt, at en Overenskomst rimelig
vis vilde blive en Nødvendighed.
Da han kom ind i Rigsraadet, regnedes han ogsaa
nærmest til de blakkede, skønt han i sin Jomfrutale
den 17. Februar 1865 talte radikalt nok for Juni
grundlovens Genindførelse og imod den 1200 Rdlr.s
Census for Landstingsvalgretten, som var Hoved
bestemmelsen i Regeringens Udkast. Straks i denne
Tale stillede han Fremtidens Horoskop: naar engang
de to Ting ikke vilde kunne arbejde sammen, saa
vilde man lægge Folketinget dette til Last; den
Tanke, der laa bagved Regeringens Udkast, var der
for den, ogsaa at komme Valgretten til Folketinget
til Livs i Lighed med den Tanke, der havde ligget
bagved Forfatningerne fra 1855 og 1863. Det er
ogsaa interessant, at han i denne Tale vendte dette
»Tolvhundrederigsdaler-Princip« som en Rrod mod
det Nationalliberale Parti. Han lagde nemlig Ansvaret
for Nederlaget i Udenrigspolitiken og i Krigen over
paa disse »1200 Rigsdalers Mænd«, og spurgte, om
de virkelig efter dette Nederlag havde den moralske
Ret til forøget Indflydelse, som de vilde have haft,
hvis de »havde staaet paa Dannevirke med dets sejr