32 / 140
— 29 —
rige Fane højt løftet efter at have udført det store
Konge- og Folkeprogram af 1848«.
For Berg ligesom for Hørup var de Nationalliberale,
— Embedspartiet, Bureaukraterne, de Universitets
dannede, — A r v e f j e n d e n . De betegnede for
ham ikke alene Tilhængerne af en anden politisk
Overbevisning, Medlemmerne af en anden Samfunds
klasse, men de var hans Hjærtes Afsky, Skiven for
hans Oprørslyst, og for hans, den ellers saa lidt
Spottelystnes, Smædeord. Herremændene derimod
stod dengang for ham i et vist uskyldigt og liberalt
Skær. Naar en Indskrænkning i Valgretten til Lands
tinget var uundgaaelig, saa var Berg straks paa det
rene med, at det skulde være Godsejerne, der skulde
drage Fordelen deraf.
Saaledes var Berg godt forberedt til Alliancen mel
lem de store og smaa Bønder og til den Tanke, der til-
sidst blev den bærende for Sammensætningen af
det nuværende Landsting. Det er næppe I. A. Han
sen, der har lokket h a m ind paa denne Plan.
Da Grundlovssagen var falden paa det første Rigs-
raad, og Berg var bleven genvalgt ved det næste
Valg med forøget Stemmetal, traadte nemlig Sagen
for ham ind i det andet Stadium, Løsningens. I dette
Afsnit, med alle dets taktiske Manøvrer, spillede han
en stor Rolle, ja han var vel endog en af de drivende
Kræfter. Han blev sammen med I. A. Hansen og
Geert Wintheer Medlem af en Tremandskommitté til
Forberedelse og Redaktion af Ændringer til de en