35 / 140
— 32 —
samme Aar besværligt frem, og naaede først atter
lidt Medbør ved i 1870 at sejle ind i Bergs Køl
vand.
Denne Skæbne er dog vist ogsaa et Tegn paa, at
der omkring den unge politiske Spire har staaet et
stærkt Skær af den N a i v i t e t , der altid forsoner
Følelsen. Ogsaa Bergs ydre Person fra hin Tid skal
have bestyrket dette Indtryk. Ungdommelig hvid og
rød, skægløs, undselig, øjensynlig overvældet af de
ny Omgivelser, et Bytte for de modstridende Følelser
af Forlegenhed og Selvfølelse — saaledes skal den
unge Berg have taget sig ud, da han holdt sit Ind
tog paa Kristiansborg. Da I. G. Christensen 25 Aar
senere første Gang viste sig i Folketingets Sal, skal
gamle Rigsdagsmænd være blevet slaaet af, i hvil
ken Grad han gjorde akkurat den samme Figur som
Berg ved sin Debut. Og ganske de samme spottende
Smil har utvivlsomt fulgt de to Debutanter. Og
begge har de taget ganske den samme Oprejsning for
disse spottende Smil.
For Hjærtets Domstol fortjente ogsaa Berg mere
Sympati end I. A. Hansen. Deres Motiver var yderst
forskellige. Berg stemte for Grundloven af 1866
som »det mindst ufornuftige« af de Forslag, der var
Tale om. Og han stemte derfor under Trykket af
Landets Ulykke, for at hjælpe det udover den For
tvivlelse, hvori det var kørt fast, og for saa hurtigt
som mulig at bringe Arbejdet i Gang. Der var et
ægte nationalt og grundtvigiansk Hjærte i Bergs Af