36 / 140
— 33 —
stemning. Han var ved denne Lejlighed nok saa god
en »Grundtvigianer« som de mange andre, der med
gamle Grundtvig i Spidsen til det sidste stod fast paa
Junigrundloven. I. A. Hansens Afstemning derimod
var i bedste Fald et praktisk Regnestykke, et nøg
ternt og temmelig fedtet Stykke Diplomati, skaaret
over de agrariske Interessers Læst, og beregnet paa
at bane Vej for en snæversindet, materialistisk, i sin
Konsekvens ganske reaktionær Agrarpolitik.
Deres Veje skiltes derfor ogsaa saa at sige Dagen
efter Afstemningen. Berg vendte tilbage til det
grundtvigianske eller som det ogsaa hed »det natio
nale Venstre«, og blev i de følgende 4 Aar en af dette
Partis Talsmænd paa Møderne ude i Landet og en
— dog kun meget sparsom — Medarbejder ved Par
tiets Organ, det af Sofus Høgsbro redigerede Uge
blad »Dansk Folketidende«. Han stod i det Hele i
det Brændpunkt, hvor de nationale og grundtvigian
ske Ideer mødtes, og bedømt efter »Livssynet« stod
han derfor i Virkeligheden de Nationalliberale nær
mere end han stod de to Grupper af Venstre,
I. A. Hansens »Oktoberforening« og Bjørnbaks og
Geert Winthers »Jydsk Folkeforening«. Det, der
skilte ham fra disse to Venstregrupper, var navn
lig Haabet om Slesvigs Generhvervelse, » D a n
m a r k s L i v s s a g « , som han kaldte det. Ogsaa
for de skandinaviske Drømme var han endnu ikke
helbredet, og han undgik ikke paa Møderne at faa
Christen
Berg'.
3