42 / 140
— 39 —
tisk Blik for det praktiske Livs Disharmoni med de
skønne Doktriner. Til Gengæld staar Berg rank og
højbaaren som en Fane, — den Fane, hvorunder
Venstre lige til vore Dage har kæmpet.
Hvis Berg havde faaet Lov til at raade, var den
Lov om Landkommunernes Styrelse fra 1867, paa
hvilken vi har levet lige til 1908, ikke blevet gennem
ført. Dens Hovedregel, at den større Halvdel af
Sogneraadet skulde vælges af den højstbeskattede
Femtedel, var ham for antidemokratisk, og efter at et
af ham sammen med andre fra hans Parti stillet Æn
dringsforslag om at forandre »større« til »mindre«
var blevet forkastet, stemte han tilsidst mod Loven
i dens Helhed. »Oktobristerne« med deres jævne
praktiske Taktik stemte derimod for den som det
store Fremskridt, den alligevel var. En Opportunist
som Høgsbro stemte ogsaa Ja.
Her har vi et Billede af Berg i Principmandens
Figur. Vil vi have et Billede af ham i den naive
og doktrinære Demokrats Figur, saa skal vi følge
ham paa den Kæphest, som han ved enhver Lejlig
hed red mod E k s a m i n e r n e . Det var »Lavs
prøver« og »Lavstvang«, og efter at vi havde faaet
Næringsfrihed, saa skulde alle Fag, ogsaa »de lærde«,
være fri. Staten skulde ikke være Formynder for
Befolkningen men lade Kræfterne være fri, saa vilde
de udvikle sig langt bedre.^ Han vilde f. Eks. ingen
Eksamen have for Sagførere, det skulde være en fri
Næring, og at »latinske« Jurister skulde have For