44 / 140
— 41 —
lig Stillingsvæsenet og Vilkaarsbytningen. Dette
Punkt, der senere blev gentaget i Værnepligtsloven
fra 1869, var maaske for Berg det vigtigste ved hele
Loven. Hans Hjærte oprørtes over, at Gaardmæn-
dene under den stigende Velstand gennem Stillings
væsenet havde væltet Militærbyrden over paa Hus
mandsklassen, saa at Tilstanden i Virkeligheden var
bleven værre end før 48, og hans Fædrelandsfølelse
stødtes af den Mangel paa Almensans og Æres
følelse, der røbede sig i dette Træk. Gang efter Gang
bryder han ud i patetiske Vendinger: »I gamle Dage
udtalte Sønnen, naar man bad ham om at tage
Mandebod istedetfor Blodhævn, at han ikke vilde
bære sin Faders Liv i sin Pengepung--------------men
nu, hvis vi fastholder Stilling og Bytning, tillader vi
Sønnerne at bære Fædres og Mødres Liv i deres
Pengepung----------- . Der gives Pligter, man ikke kan
leje en anden til at udføre. Man kan ikke leje en
anden til at staa ved Døren og forsvare sine Kære«.
Berg maa vist nævnes som Fader til denne Lov sam
men med Krigsministeren, General Raasløff, saa
megen Indflydelse havde han paa den gennem sine
Ændringsforslag, og saa nøje et Samarbejde skal der
have udviklet sig mellem ham og den menneskekloge
og fordomsfrie Raasløff, der med sine amerikanske
Synsmaader og sit usentimentale Sind maa have
været en Kontrast til Berg, men som tog Hjælpen,
hvor han kunde faa den.
Ogsaa med Estrup, som den Gang var Indenrigs-