41 / 140
— 38 —
store finansielle Oversigt, som ellers kun Finans-
videnskabens Faglærde og de mangeaarige Prak
tikere havde Patent paa. Og straks ved denne Lejlig
hed brugte han Finansloven til en Løftestang for sin
almindelige Politik. Han vilde have faste Regler for
Embedsmændenes Antal, Knaphed i Lønningerne og
Nedsættelse af Pensionsbyrden. Man mærker den
selvgjorte Mands Tillid til Selvhjælpens Princip i den
Ringeagt, hvormed han omtaler Pensionsvæsenet.
Hans stærke Natur med dens Mod paa den frie Kon
kurrence følte det som en Demoralisation af Ung
dommen, at Staten gjorde sig til »en Malkeko«, hvor
af man efter en anstrengt Ungdom kunde skaffe sig
en sorgløs Alderdom. I den følgende Samling
1867—68 skitserede han i korte Træk sit Finans-
program: en Reform af Sportelvæsenet, Nedsættelse
af Skibsafgifterne, en Revision af Toldloven og som
Kompensation for den Indtægtsnedgang, der herved
vilde fremkomme, en Indkomstskat med stigende
Skala.
Og ved fremdeles at følge Berg fra Lov til Lov i
disse Aars store Høst faar man Billedet af en Demo
krat uden Rag eller Revne, en naiv Demokrat, en
doktrinær Demokrat, en Mand, der uden Kritik fulgte
Tidens demokratiske Parole fra Felt til Felt, og hvis
Blottelser og upraktiske Tendenser det derfor nu
efter 40 Aars Erfaringer er let af faa Øje paa. En Mand
som I. A. Hansen tog et ganske anderledes realistisk
og praktisk Standpunkt og havde et ganske andet kri