43 / 140
— 40 —
rangen for de »danske« med deres umiddelbare
»praktiske« og »folkelige« Greb paa Sagerne, var
ham en Vederstyggelighed, og det hensatte ham til
Kina, at Eksamenskaraktererne skulde spille nogen
Rolle.
Med saadanne Argumenter gik han løs paa Sag
førerloven af 1868. Ja selv da et Forslag om Lærer
inders Ansættelse ved de offentlige Skoler var til
Behandling, havde han nær druknet sin Sympati for
Kvindesagen i Vreden over, at de »eksaminerede«
Lærerinder skulde foretrækkes. At en Institution
som »den militære Højskole« maatte være ham for
hadt, var en selvsagt Ting, og det var for ham et
stort Fortrin ved den nye Hærlov af 1867, at denne
Lov lod den forsvinde.
Denne Hærlov var i det Hele efter Bergs Hjærte.
Han var naturligvis Tilhænger af Folkevæbnings
tanken. Her har vi atter den naive Demokrat, og
som sædvanlig I. A. Hansen paa det modsatte Stand
punkt. Selv om Hærloven af 6. Juli 1867 ikke
gennemførte Folkevæbningen, nærmede den sig dog
med sin korte Tjenestetid og det ringe Antal faste Be-
falingsmænd til dette Princip. Dens ledende Tanke
var en letbevægelig Hær, en Hjælpehær, der halv
vejs forudsatte en Stormagtshær som Basis. Paa det
Tidspunkt var enhver Tanke om en stærk Fæstning
opgivet. Det er vor mest demokratiske Hærlov, ogsaa
derved, at først i den blev den almindelige Værne
pligt gennemført i P r a k s i s . Den ophævede nem