39 / 140
— 36 —
anden Gang var det Skytteforeningerne, der lod de
to Politikere røbe deres forskellige Maal, I. A. Han
sen Bonderealismens Plathed ved sin Tale om dette
»Liebhaveri, der kun gav Anledning til at tømme et
Glas«, Berg Højskoleidealismens »Løftelse« ved sin
Fremhæven af Sagens Alvor.
Endnu havde den store Agitator dog ikke skudt
Flam. De berømte Syvmilestøvler hørte endnu ikke
med til hans Udrustning om Sommeren. Naar Rigs
dagssamlingen var forbi, vendte han tilbage til sin
fredelige 0 , hvor han aldrig drev Politik, aldrig nu
eller siden kendte Forskel paa Højre og Venstre,
men passede sin Skole og arbejdede videre paa Øens
Opkomst.
I disse Aar skød derimod Rigsdagspolitikeren i
ham den Ham, der meget snart gjorde ham til en af
dem, der fyldte mest i Salen. Det spottende Smil bag
hans Ryg lagde sig og gik over til en frygtblandet
Respekt for den Arbejdskraft og Indsigt, dette nye
Medlem ved alle Lejligheder lagde for Dagen. »Vejle
2den« flyttede meget hurtigt sin Stol fra de menige
Medlemmers Rækker ind i Kresen af de ledende og
indviede Rigsdagsmænd. Berg havde straks fra før
ste Færd faaet et sikkert Gehør i Tinget. Hans Fore
drag i dises Aar gør ogsaa Indtryk af at være om
hyggeligt udarbejdede, stramt fastholdte omkring
Emnet, naturlige og jævne i Formen og dog mange
Gange skarpt tilskaarne og tilspidsede i Udtrykket.
Alt det, der senere skæmmede Bergs Rigsdagstaler,