30 / 140
— 27 —
derne fra Program til Program, fra Parti til Parti,
fra Fædrene til Sønnerne. Det blev i Grunden Bergs
politiske Devise, thi det var for Indløsningen af
dette Krav, at han hele sit Liv stred. Og det blev til
lige Bergs politiske Skæbne, thi det var i Striden mel
lem denne moralske Ret og den i den nugældende
Grundlov udtrykte juridiske Ret, at han led sit per
sonlige Nederlag.
Som Konsekvens af sit juridiske Standpunkt
maatte Berg altsaa anerkende Lovligheden af, at
Regeringen fremlagde Grundlovssagen først i Rigs-
raadet og atter først i dettes fuldkommen ufolkelige
og konservative Landsting. Følgelig kom den sidst
til Rigsdagens Folketing og følgelig kom hele
Trykket til at udgaa fra Overklassens Ting og til at
hvile paa det menige Folks Ting. Men ogsaa her
stod han fast paa, at B i l l i g h e d fordrede den
modsatte Fremgangsmaade, og stemte i det første
Stadium af Sagens Behandling for de Dagsordener
og Adresser, der opstillede dette Krav.
Han havde altsaa fra første Færd forskrevet sig til
en Overenskomst. Kom en saadan ikke i Stand, var
man ude i det samme »tomme Rum«, hvor Estrup
senere tumlede Landet rundt. Under Trykket af
denne Situation blev Berg Realist og Taktiker i
højere Grad end han nogensinde senere var. Han
kunde ogsaa dengang, naar han kom ud i Valg
tummelen, og Folkemødernes Sejrspalmer fristede
ham, beruse sig i den folkelige Lyriks stærke Ord og