28 / 140
— 25 —
alder og slaa Dørene op til en Fremtid, hvor netop
det politiske Arbejde, han drømte om og havde Evne
til, vilde faa større Muligheder end før Krigen. Han
forstod ikke, at dette Aar og denne Krig, der var Død
for mange Politikere, for ham vilde blive Brød. Han
foi’stod ikke, at berøvet sin Udenrigspolitik og sin
tyske Forbindelse, vilde det Danmark, der kom,
blive et andet end det, der havde været, mere sam
let, mere ensidigt, med fæi*re Modsætniixger og Paa-
virkninger, og derfor lettere at faa Magt over. Og han
forstod ikke, at ligesom han havde alt at vente af
denne Fremtid, havde han intet at gøre ved den Op
gørelse af Fortiden, der nu forestod.
Hvad havde Berg at gøre i R i g s r a a d e t , den
ne Fiktion om en Tid, der ikke længer var, denne
Forsamling, hvori det holstenske Ridderskab engang
havde siddet, hvis Forhandlinger engang var blevet
ført i det tyske Sprog, hvis juridiske Tilværelse til
med var tvivlsom, der i hvert Fald kun havde Gyl
dighed som en Formalitet, og som flere af de bedste
Venstremænd, Tscheiming, Balt. Christensen, Al-
berti ogsaa opgav at blive siddende i. Og dog, ét
var det, at blive siddende i denne Forsamling, naar
ixxan en Gang var Medlem, noget andet og værre at
lade sig indvælge som nyt Medlem deri.
Det var dette forfejlede Skridt, hvormed Berg be
gyndte sin parlamentariske Bane. Da han den 30.
Januar 1865 første Gang blev valgt i Kolding med
412 Stemmer mod 139, var det nemlig ikke til Rigs