20 / 140
— 17 —
offentlig op, og Lejligheden, et Skolemøde i Løgstør,
eller Emnet, Balles Lærebog, gav heller ingen stor
Luft under Vingerne. Men den Ubeskedenhed, hvor
med den 21aarige Seminarist her traadte op mod den
ældre og myndige Præst, det overlegne rolige Smil,
hvormed han besvarede sin Modstanders Hidsighed,
og den Forargelse, det hele Optrin vakte i Forsam
lingen hos de ældre beskedne Lægfolk, røbede allige
vel mange af de fremherskende Træk hos den
senere Berg: Oppositionsaanden, Selvbevidstheden,
Lysten til at udæske og drille »de lærde Herrer«,
Ubekymretheden for at vække Forargelse.
Den fødte Almuesøns Oprørskhed stak i det hele
den unge Berg saa stærkt i Kroppen, at en Degns
afhængige og underordnede Forhold til Præsten
gjorde ham Degnekaldet forhadt. I et Brev til en
Ven fra den Tid taler han bittert om »at skulle
kudskes af en — Hr. Pastor« og henter et Udtryk
frem fra en Afhandling af Ludvig Muller, hvorefter
Skolelæreren paa Landet mange Steder af Gaard-
mændene kaldes »et Almisselem«. Efter den korte
Prøve som konstitueret Lærer i Vilsted foretrak han
derfor en Huslærerplads hos en Gaardejer Henriksen
paa Skovgaard tæt ved Kolding. Herfra kom han et
Par Aar efter som Femtelærer til Borgerskolen i
Kolding. Ogsaa denne Plads fritog ham for at »staa
under« en Sognepræsts personlige Myndighed. Hans
Modstandere brugte senere tidt Ordet »Degn« som
Haansord imod ham, men naar de dermed sigtede
Christen Berg'.
2