108 / 695
98
R. W illerslev
søgelser over arbejderspørgsmålet på landet i årene op
til 1871.1 På grundlag af et meget fyldigt lønmateriale
og en 5— 6 husholdningsregnskaber for arbejder- eller
husmandsfam ilier tegner han et meget mørkt billede af
landbrugsproletariatets levevilkår. Nogle år senere, i
1881, udgav læge Th. Sørensen, der var samtidens må
ske kyndigste sociale forsker, en omhyggelig og detaille
ret redegørelse for landarbejdernes vilkår i jyske hede-
amter på grundlag af undersøgelser fra 1879 og 1880.2
Undersøgelserne er overvejende koncentreret til Ålborg
amt, men skønt landarbejderlønningerne fremviser
stærke svingninger fra egn til egn, har Th. Sørensens
arbejde formentlig mere end lokal interesse, idet land
arbejderlønningerne for det undersøgte amt synes at
ligge omkring gennem sn ittet for hele landet.3 Forfatte
ren giver en indgående redegørelse for 53 arbejderfam i
liers indtægter og udgifter på grundlag af oplysninger,
indhentet hos arbejderne selv.
Om købstadsarbejderne, såvel de faglærte som de
ufaglærte, har Th. Sørensen ligeledes fremdraget en
række interessante oplysninger i sin bog: „Et Bidrag til
Belysning af Købstadsarbejderes V ilkaar“, som udkom i
1880. Den er bygget over 22 arbejderfam iliers budgetter
i Hobro i 1879. Også den officielle statistik begyndte at
røre på sig i dette tidsrum . Som følge af „den Opmærk
somhed, som Arbejderspørgsmaalet i de senere Aar har
vakt her i Landet som i Udlandet, en Opmærksomhed,
som er blevet holdt vaagen ved de saa hyppigt tilbageven
dende Arbejdsnedlæggelser“, besluttede indenrigsm in i
steriet at indhente oplysninger om arbejdernes forhold,
„for at disse kunne tjene som Grundlag for senere Drøf
telser og mulige Foranstaltn inger til at raade Bod paa de
Mangler, som maatte vise sig at være til Stede“. Resulta
tet af denne undersøgelse offentliggjordes i 1874 i „Op
lysninger om Arbejdernes økonom iske Vilkaar i Konge