114-115 / 695
104
R. W illerslev
T a b e l 3.
19 arbejderfamiliers
Familieng
størrelse
Mandens indtægt
Hustruens indtægt
1.
Fabriksarbejder
......................
4
ugenti.
6
rd.
ugenti.: 3 mk. af og til
2
.
55
......................
4
„ -
,,
0
3.
55
.....................
3
55
55
0
4.
55
55
0
5.
55
.....................
2
55
55
0
6
.
55
.....................
4 i mdl. gnsn. 24 rd.
ugenti.: 3 mk. i 9 mdr.
7.
\
55
......................
6
28
„
ugenti.:
1
rd. i
10
mdr.
8
. Porcelænsarbejder .........
5
42 „
0
9. Glasurarbejder ................ .. 4
30 „
0
10
. Fajancearbejder ...........
2
28
„
0
11
.
55
.................
6
27
„
0
1 2 .
„
...............
7
26
„
0
13. Træarbejder .....................
4
26 „
0
14. Dagarbejder .......................
5
24 „
ugenti.: 3 mk.
15. Arbejder ..............................
6
24
„
intet bestem t
16. Håndværker-arbejder ... .
8
29
„
årlig:
20
rd.
17.
55
•• •
6
26
„
ugenti.: 3% mk.
18. Skomager ...........................
.
3
30 „
årlig: 30-—36 rd.
19. Skræddersvend .................
5
25 „
månedi.:
2
rd. til tider
medlem af sygeforsikring, skønt det i 1872 langtfra var
alm indeligt, at arbejdsmænd og fabriksarbejdere var
forsikrede,15 en enkelt var tilmed tilslu ttet et våbenbro-
derselskab. Der er altså adskilligt, der peger henimod,
at vi ikke står over for de ringest stillede arbejdere.
I tabel 3 gives derefter en oversigt over de 19 arbej
derfam iliers budgetter, idet vi for udgifternes vedkom
mende har været nødsaget til at indskrænke os til de 4
fundamentale udgiftsposter: bolig, mad (incl. tobak og
brændevin), brændsel og belysning, samt klæder.
Hvad nu indtægtssiden angår, er den årlige indtægt i
de tilfæ lde, hvor mandens indkom st angives pr. uge,
Fabriksarbejderes og arbejdsmænds vilkår
1 0 5
budgetter i 1872.
Familiens beregi
n
Fødevarer
iii
RrænflseT.
IV
Ialt
nede årlige
indtægl
Årlige husleje
•+- tobak og
brændevin
lys. vask
Klæder
I -I V
ca. 320 rd.
78 rd.
138 rd. 64 sk.
69 rd. 32 sk.
286 rd.
300 rd.
65 rd.
166 rd.
20
sk.
72 rd.
88
sk.
? 304 rd.
12
sk.
300 rd.
78 rd.
157 rd. 60 sk.
54 rd.
? 289 rd. 60 sk.
300 rd.
72 rd.
142 rd.
56 rd. 32 sk.
? 270 rd. 32 sk.
300 rd.
69% rd.
162 rd. 32 sk.
78 rd.
?
309 rd. 32 sk.
ca. 308 rd.
60 rd.
351 rd.
?
411 rd.
ca. 380 rd.
60 rd.
416 rd.
476 rd.
504 rd.
72 rd.
450 rd.
?
522 rd.
360 rd.
60 rd.
372 rd. 80 sk.
432 rd.
336 rd.
72 rd.
260 rd.
72 rd.
404 rd.
324 rd.
68
rd.
368 rd. 32 sk.
?
436 rd. 32 sk.
312 rd.
60 rd.
286 rd.
60 rd.
406 rd.
312 rd.
60 rd.
264 rd.
?
? 324 rd.
ca. 315 rd.
60 rd.
286 rd.
? 346 rd.
ca. 300 rd.
60 rd.
286 rd.
? 346 rd.
368 rd.
66
rd.
390 rd.
? 456 rd.
ca. 340 rd.
54 rd.
329• rd. 32 sk.
? 383 rd.
ca. 395 rd.
60 rd.
333i rd., 64 sk.
?
399 rd.
ca. 320 rd.
60 rd.
312 rd.
48 rd.
420 rd.
udfundet ved at multiplicere med 50; hvor den an-
gives i månedlig gennemsnit, er den udfundet ved
at multiplicere med 12. Det fremgår af tabellen,
at arbejdernes årslønninger, således udfundet, har lig
get mellem 288 og 504 rd. Nu er det jo givet, at vi
aldrig kan nå til med bestemthed at afgøre, om disse
opgivelser er rigtige. På forhånd må man anse det som
mest sandsynligt, at de ligger noget i underkanten. Hvad
vi imidlertid kan gøre, er at sammenligne dem med an
dre oplysninger om årsindtægten for arbejdere. Jørgen
Pedersen kommer til den konklusion, at den alminde
lige eller hyppigst forekommende årsindtægt for ikke-