121 / 695
Fabriksarbejderes og arbejdsmænds vilkår
1 1 1
en beregning, der ifølge sagens natur er temmelig usik
ker, vil vi gøre et forsøg på på egen hånd at gå i gang
med den endnu vanskeligere opgave at beregne „mad
standarden“ for en „gennemsnitlig arbejderfam ilie“. Ved
„gennemsnitlig arbejderfam ilie“ forstås her en fam ilie,
hvis økonom iske vilkår former sig som gennemsnittet af
de 9 fam iliers, for hvem der i tabel 3 findes særskilte
oplysninger under udgiftspost II. Det er fam ilier bestå
ende af 4— 5 personer med en gennemsnitlig indkomst
pr. fam ilie af 311 rd. årlig og med en gennemsnitlig ud
gift til føde, brændevin og tobak på 210 rd. eller 67,5 %
af gennemsn itsindkom sten . Fradrager vi nu fra de
210 rd. den anslåede udgift til brændevin og tobak på
gennem snitlig omkring 25 rd., får vi som egentlig føde
vareudgift tilbage 185— 190 rd., d.v.s. en ugentlig lev
nedsm iddeludgift på ca. 3 rd. 64 sk.
Hvad kunne arbejderne købe herfor? Som ovenfor an
tydet er vi så heldige at være i besiddelse af nogle hu s
holdningsregnskaber, som Dansk Arbejdersamfund i sin
iver for at belyse arbejdernes levevilkår fik sam let
og sendt til indenrigsm inisteriet, som offentliggjorde
dem i sin betænkning af 1874.31 På grundlag af disse
regnskaber har jeg søgt at konstruere et fødevare
budget med en udgift på omkring 3 rd. 4 mk. ugentlig.
Og det forekommer mig, at opgaven ikke er så håbløs,
som den ved første øjekast ser ud til, idet en meget be
tydelig del af fødevareudgifterne for nævnte budget må
anvendes til køb af brød og madfedt. Det er nemlig et
forhold, som atter og atter fremhæves af forstanderne
for fattigdistrikterne og for understøttelsesforeningerne,
at jo mindre indkomsterne og derfor fødevareudgifterne
er, jo mere tør kost og kaffe fortæres der. Det er en ting,
der i og for sig kan vække forundring, idet man skulle
antage, at grød, mælkemad og kartofler måtte være bil