126 / 695
116
R. W illerslev
indkomst på 331 rd. og en udgift til post II og III på 314
rd. Det ser utroligt ud, og det kan simpelthen ikke være
muligt. Det er utænkeligt, at disse 14 arbejderfamilier
sku lle have brugt 95 % af fam iliens indkomst til disse
to udgiftsposter.
Lad os et øjeblik betragte den gennem sn itlige arbej
derfam ilie“, der er omtalt ovenfor. Som det vil erindres,
var den procentvise udgift til fødevarer, brændevin og
tobak beregnet til 67,5 %. Denne procentsats er i sig selv
umådelig høj, men at den stort set må gælde for arbej
derfamilier, hvor konen in tet tjente eller kun tjen te lidt
ved mere tilfæ ld igt arbejde, fremgår deraf, at den gen
nem sn itlige fødevareudgift pr. fam iliemedlem lå så lavt
som knapt 12 sk. daglig, hvad der af samtiden betrag
tedes nær eksistensm inimum .
Procentsatsens rigtighed bestyrkes yderligere ved de
forsøg, som henholdsvis formanden for Holmens Sogns
Understøttelsesforening, cigarfabrikant Rasmussen, og
stråhattefabrikant Børresen gjorde på at vurdere føde
midlernes andel i arbejdernes sam lede budget. Den før
ste kom til det resultat, at disse plus brændevin og tobak
udgjorde 65% af budgettet, Børresen mente 68% og
Max Rasmussen 75 %.
Går vi ud fra 67,5 % til levnedsm idler, brændevin og
tobak, må vi for brændsel m. m. ifølge de tilgængelige
oplysninger lægge 40—50 rd., d. v. s. 12— 15
%
af bud
gettets værdi. Vi kommer derefter til det resultat, at den
„gennemsnitlige arbejderfam ilie“ har brugt 80— 83 % til
post II og III. Men herfra og til de nævnte 95 % er der
et langt spring. Det er sandsyn ligt, at der må foreligge
en fejl i materialet. Men hvor ligger fejlen? Det er na
turligvis umuligt at eftervise med sikkerhed, men vi kan
dog sige, at der ikke ligger noget som helst usandsyn ligt
i en udgift til post II og III på 331 rd. Trækker vi her
fra omkring 50 rd. til brændsel m. m. og omkring 25 rd.