127 / 695
Fabriksarbejderes og arbejdsmænds vilkår
1 1 7
til brændevin m. m., bliver der tilbage ca. 240 rd. til de
egentlige levnedsm iddelomkostninger, d. v. s. at en så
dan fam ilie har levet på omtrentlig samme puritanske
madstade som den fam ilie, hvis husholdningsbudget er
gengivet i tabel 5, og hvis årlige fødevareudgifter beløb
sig til godt 230 rd.
Nej, forklaringen er sandsynligvis den, at fam iliens
indtægter er angivet for lavt, idet man enten har opgivet
konens indtægt for lavt eller sat den til 0. Og endelig er
der ikke af nogen af de 19 arbejdere opgivet indtægt for
børnene, skønt vi ved, at barnearbejde på den tid var
meget alm indeligt, og i den forbindelse kan nævne, at
når den tilladte aldersgrænse for fabriksarbejde ved
loven i 1873 blev sat så forfærdende lavt som til ti år,
påstodes det bl. a. at skyldes hensyntagen til arbejder
fam iliernes økonom i.35
Der kan ikke herske tvivl om, at forudsætningen for,
at en arbejderfam ilie kunne bruge 314 rd. til post II og
III og heraf benytte omkring 240 rd. til indkøb af lev
nedsm idler og tillade sig den luksus at spise varm mad
fire gange om ugen, var et forholdsvis vellønnet ar
bejde for hustruen, eller hvis hustruens arbejde var m in
dre givende, at børnene hjalp til.
Hvad post IV i tabel 3, udgiften til klæder, angår, er
det umuligt på grundlag af tabellen at danne sig et no
genlunde pålideligt skøn over denne udgiftsposts stør
relse. Arbejderne har sikkert selv kun undtagelsesvis
været klar herover, så meget mere, som udgifterne til
klæder altid er af en meget elastisk karakter. Når Dansk
Arbejdersamfund for første kreds opgør klædeudgifterne
for arbejdsmænd i almindelighed til 34 rd. 4 mk. årlig,
er det sandsyn ligvis på grundlag af temmelig tilfæ ld i
ge oplysninger. Det eneste arbejderhusholdningsbudget,
hvor udgifterne til klæder omtales, er husholdn ings
regnskab 1 (tabel 4 ), som med en sam let månedlig ud