133 / 695
Fabriksarbejderes og arbejdsmænds vilkår
1 2 3
tes som en autentisk Opgørelse af, hvad den gennem sn it
lige aarlige Arbejdsløn har været i Perioden 1860— 72 og
har saaledes en høj Grad af h istorisk Interesse“.43 Men
anderledes var det ifølge Scharling med prisniveauet. 1872
var det første år, hvor prisstigningen for alvor satte ind,
og på grundlag af Falbe Hansens udregninger satte han
denne prisstign ing for året 1871 til kun omtrent
2Vz %,
men for det følgende til hele 10 %. „At under disse Om
stændigheder den sædvanlige Arbejdsløn ikke længere
kunde strække til til det sædvanlige Forbrug, er klart“.
Dette m isforhold stod imidlertid ikke arbejderne ganske
klart og førte derfor ikke til nogen væsentlig forandring
i deres huslige økonomi og navnlig ikke til en ind
skrænkning af det vanlige forbrug. Det var derfor ikke
at undre sig over, at arbejderne på det tidspunkt, da be
svarelserne udfyldtes, i almindelighed opgaves at være
forgældede. Lønningerne var i 1872 i virkeligheden ikke
tilstrækkelige til et tarveligt udkomme.44
Med det kendskab, vi i dag har til pris- og lønnings
bevægelserne i 1872 og tiden forud derfor, lader denne
op fattelse sig ikke længere opretholde. Allerede i 1860-
erne var der tale om en vis lønstigning, og det ligger
uden for enhver tvivl, at en kraftigt opadgående lønbe
vægelse satte ind allerede i 1872 for i de følgende år at
fortsættes med endnu større styrke.45 Vi kan således pege
på, at Jørgen Pedersen for 1870erne angiver lønnings
rækker for 6 kategorier af københavnske arbejdsmænd,
hvoraf de 3 opnår en ikke uvæsentlig forøgelse af løn
ningerne netop i 1872.46
Betragter vi derefter arbejdernes leveomkostninger i
videste forstand, er der ingen grund til at antage, at 1872
sku lle have været et usædvanlig dyrt år. Nu er forholdet
ganske vist det, at vi er uheldigt stillet for Københavns
vedkommende, fordi man her har for få prisoplysninger