138 / 695
128
R. W illerslev
foruden af dyrtid også navnlig påvirkes af arbejdsløs
hed, der ofte vil falde sammen med synkende priser. Men
en vis parallelisme finder man dog i tiden før 1870 —
begge kurver når således et højdepunkt i tiden omkring
1855 og 1868. Når de to kurver i tiden efter 1870 fjerner
sig kraftigt fra hinanden, tyder det på, at der herefter
foregår en forbedring af den samlede arbejderklasses
såvel nom inelle som reale løn.
I tiden efter 1848 brød en mægtig velstandsbølge ind
over Danmark. Man har mangfoldige udtryk herfor. Et
forsøg på at udregne nationalformuens stigning har så
ledes givet til resultat, at denne er steget til omkring det
dobbelte i tiden fra 1848 til 1864, hvorefter der indtræ
der en ny fordobling i tiden indtil 1884.53 Man har også
fremhævet, at der i tiden fra 1840erne er tale om en
vældig stigning i forbruget af luksusartikler, bl. a. suk
ker og kaffe. Det vil imidlertid af det foregående fremgå,
at denne op fattelse sikkert er forkert. Forholdet er sna
rere det, at den mindre bemidlede del af befolkningen
ikke havde råd til at købe det gode danske kød, flæsk
og smør. Det eksporteredes til England, og til gengæld
importerede vi amerikansk flæsk og fedt, billige bom
u ldsstoffer samt kaffe og sukker.54 Befolkningens for
brugsvaner blev i årtierne efter 1850 totalt omlagt, og
madmæssigt betød det for den mindre bemidlede del af
bybefolkningen, at man gik over fra et „grød og øl stade“
til et „brød og kaffe stade“. Dette kan så langtfra tages
til indtægt for en påstand om en stign ing i velstanden,
men er formentlig langt snarere et udtryk for forarmelse,
som gik hånd i hånd med en hidtil uset rigdomsforøgelse
i andre sam fundslag.
Hvor hårdt trængt de københavnske arbejdere var i